Bitte-Selgen er skrevet af Johannes V. Jensen (1873-1950). Den er trykt i Himmerlandshistorier i 1905. Teksten giver læseren et indblik i datidens fattigdom. Den præsenterer os for en mor og hendes søn, det tætte bånd i mellem dem og den store kærlighed de har til hinanden. Faderen dør, da sønnen endnu er spæd. De lever et usselt liv og må kæmpe for at overleve. De havde næsten ingen mad, da Bitte-Selgen, som sønnen hedder, var barn, men da han blev gammel nok, tjente han i Melbjærg i Kren Torp. Her var der rigdom, og han fik god mad. Senere stikker Bitte-Selgen af fra gården, og man finder ham død ude i heden. Moderen, som hedder An’Kjestin, knu-ses af denne nyhed.
Teksten er en novelle, og det kan bestemmes ved, at der kun er tale om ét handlingsforløb, ganske få personer, in medias res (handlingen starter lige på og hårdt og går lige til sagen uden præsentation), det er en forholdsvis kort episk tekst og en prosafortælling. Teksten har en klar pointe, som vi får understreget i sidste afsnit, hvor forfatteren afslutter med et klart budskab.
Novellens komposition kan godt virke lidt forvirrende. Der springes meget i tid. Den starter hjemme i køkkenet hos Anders Nielsens kone. Her sidder Post-An’ Kjestin og fortæller, at hun har set genfærdet af Bitte-Selgen. Derefter går vi lidt tilbage i tiden, hvor vi får forfatterens beskrivelse af dagen før episoden i køkkenet og besøget hos Anders Nielsens kone nævnes derefter igen. Der-næst et flashback, hvor vi hører om faderen, deres liv inden hans død og situationen efter hans død mange år tilbage. Efter det springer vi længere frem i tiden. Vi hører om dagen, hvor An’ Kje-stin besluttede at Bitte-Selgen skulle tjene på gården, og vi får fortalt, hvordan Bitte-Selgens ophold på gården forløb og om hans forsvinden fra gården. Til sidst er der et rigtigt stort spring i tiden. Efter beskrivelsen af Bitte-Selgens lig ude i heden, får vi af vide, at An’ Kjestin er død for mange mange år siden.
Det er gratis at oprette en konto