Med Bitte-Selgen giver Johannes V. Jensen os en historie om fattigdom og elendighed i Himmerland, hans egen hjemegn. Vi hører om en mor og et barn, der nærer en dyb kærlighed over for hinanden, og undres derfor over hvorfor drengen til slut vælger at gå sig ud på heden for at tage sit eget liv.
Historien er fortalt i en tredjepersons synsvinkel. Den første del af historien, samtalen mellem An’ Kjestin og Lone Nielsen, kører som en dialog mellem de to personer. I denne del præsenteres vi for personerne og problemstillingen. Vi får faktisk historien serveret og kan derved få en ide om, hvad resten af teksten vil handle om – nemlig drengens død. I den anden og større del springer vi frem i tiden og får hele forhistorien fortalt som flashbacks. Her beskrives, hvorfor hovedpersonerne er endt, som de er, og vi får derved af vide, hvorfor de handler, som de gør.
Det er tydeligt, at vi har med en ældre tekst at gøre – den er fra 1905- retstavningen er gammeldags og ordene ligeså. Alligevel er det også et meget rigt og skiftende sprog, som blandt andet bruges til at understøtte den landlige stemning. Især i samtalen mellem Lone og An’ Kjestin slår bondedialekten tydeligt igennem, hvilket bevirker, at teksten i endnu højere grad virker rigtig. Den slags brug af sproget finder dog kun sted i første del af teksten, hvor det i slutningen i langt højere grad er forfatterens eget sprog, der skinner igennem. Johannes V. Jensen kom selv fra en bondefamilie og gør derfor bondemiljøet til udgangspunkt for det meste af sin historie, inklusiv den her. Dette er med til at give hans beskrivelse af bondemiljøet en høj grad af indlevelse og virkelighed.
Det er gratis at oprette en konto