Anmeldelse af kortfilmen 'Eksamen'

En dreng sidder til eksamen og er ekstremt stresset. Han kigger på de andre, der koncentreret arbejder med deres opgave, og bliver som uret tikker, mere og mere ukoncentreret. Hans hjerne fokuserer på små, distraherende ting som en der taber en blyant, en pige der beder om at gå på toilettet og personen foran ham der hører musik, med lyd-utætte høretelefoner på. Til sidst har han givet op på opgaven, og danser på bordet.'

Filmen er en anderledes måde at beskrive eksamensstress på. Den viser i den grad en masse eksempler på ting der kan være med til at bryde koncentrationen, i en presset situation som denne. Filmskaberne har i stor stil brugt hjælpemidler som lydeffekter, kameravinkler, lyseffekter, og ikke mindst overdrivelser. Man kan sige, at overdrivelser definerer filmen og er et godt eksempel på udtrykket "Overdrivelse fremmer forståelsen".

Anslaget i filmen er den første scene, hvor man ser en dør åbne og lukke. Man bliver præsenteret for en dreng, (som senere viser sig, at være vores hovedperson) der kommer ind, og sætter sig som den sidste til en eksamen. Han ser selvsikker ud. Han reder sit hår, puster på sine negle, og bærer et diskret, skævt smil. Da eksamenen starter, ser vi vores første problemstilling. Det går op for vores hovedperson, at han har et problem. Han åbner prøven, og det går op for ham at han måske ikke har forberedt sig godt nok, eller at den ikke var så nem som han havde troet. Han bliver derfor nervøs, og fra nu af stiger hans nervøsitetsniveau samtidig med at hans koncentrationsintensitet falder. Først bliver han forstyrret af den jævnaldrene dreng foran ham, der overskudsagtigt sætter høj popmusik i ørene. Det 'vælger' hovedpersonen, at lade sig forstyrre af. Det varer heller ikke længe, før en masse andre ting i rummet begynde at forstyrre ham. Sølvpapir der bliver krøllet, blyanter der bliver spidset og en pige der skal på toilettet bliver tydeligt fremhævet ved brug at primært lydeffekter. Det får os, som seere, til at kunne sætte os i hovedpersonens situation. Som tiden går, bliver han mere og mere ukoncentreret. Her ser vi point of no return. Sveden drypper fra hans pande, og han er ikke i stand til at fokusere på sin opgave. Han er gået helt i sig selv, og man bliver sat dybt ind i hans tanker der omhandler alt andet end den prøve, der ligger foran ham. Det fremhæver også hvor presset en situation han står i, og at hans hjerne er ’slået fra’. I udtoningen ser man, at han danser på bordet til en rytmisk Thomas Helmig sang. Det var så den eksamen.