Det var en onsdag morgen. Jeg var stået op af min store bløde, dejlige og behaglig seng, jeg gik op for at tage mit som sædvanligt kedelige morgenmad som var havregryn. Jeg gik ind på mit mørke og triste værelse for at spise min kedelige morgenmad, som sædvanligt. Efter 10 minutter var jeg færdige med det, jeg lå mig ned i min seng og overvejede mit liv.
Jeg kom i tanke om hvad lykke egentligt var.
Jeg tog i skole på min larmende scooter og tænkte ikke mere over hvad lykke var. Da jeg var halvejs på vej til skolen, kom jeg i tanke om hvad lykke var for mig. Var lykke at kom susende på sin scooter med vinden i gennem håret, men nej det var som om at det ikke var lykke for mig.
Jeg kom ind i cykelskuret på min scooter. jeg stilede min rustne gamle scooter. da jeg tog støtte foden ned knirkede det som en dør i mine øre. Det var en forfærdelig lyd, jeg fik helt gåsehud af det, men så var det godt at den ikke var der i så lang tid.
Jeg gik ind i mod min skole med korte og langsomme skridt, lige så korte som en mus. Jeg var træt, så derfor gik jeg så langsomt og med så korte skridt. Jeg kom ind på skolen, der var så Musse stille så man kunne hører en nål falde til jorden, men klokken var jo også kun 7:28 så jeg var i god tid.
Det er gratis at oprette en konto