”[NAVN A] [NAVN A] kom nu” råbte [NAVN C]. ”Nej ikke nu”, sagde jeg småirriteret og vendte mig om mod det store vindue. Sneen lå som en dyne over landskabet. Istapperne hang på tagrenden langs huset.
”Hallo” lød det bag mig. Jeg mærkede en voldsom rusken i min skudre, jeg vendte mig hurtigt om. ”Hvad vil du” sagde jeg med en skarphed i stemmen. [NAVN C] stod og kiggede uskyldigt på mig med sine klare blå øjne .
”Vil du ikke med ud og lave en snemand”. Jeg så ud af vinduet. Solens skarpe orange-gule lys blændede mig kort. ”Jeg tror ikke det er en god ide nu, det bliver snart mørkt” sagde jeg, mens mine øjne havde låst sig til det hvide snedækkede landskab.
Jeg fik en dårlig smag i munden. Jeg vidste jo godt, at der gik lang tid, før det blev mørkt. Men jeg var bare så træt og havde brug for at være alene efter alt hvad der var sket.
Jeg mærkede en ubehagelig følelse i kroppen. Tårende trillede ned af mine kolde kinder. Jeg blev mere og mere ked af det, jo længer tid jeg kikkede ud på den hvide sne.
”Bing, bing, bing”. Telefonen ringede og det gav et sæt i mig. Jeg tog telefonen op fra den lille blå taske, der lå ved siden af mig. Jeg tændte skærmen og smed den fra mig igen ”fuck ham, han kan glemme det”, sagde jeg for mig selv.
Det er gratis at oprette en konto