Kulturelle identiteter er noget vi møder i det daglige liv. Der er danskere, første- og andengenerationsindvandrere fra forskellige steder: Libanon, Tyrkiet, Pakistan osv. Som dansker tror jeg ikke, at ret mange tænker på hvor svært det må være for en ung indvandrer at ”trippe” frem og tilbage mellem disse to kulturer. De fleste tænker nok: ”Han bor i Danmark og det er da klart at han må leve som en dansker”. Jeg ved, at jeg for det meste tænker på denne måde. Jeg tænker ikke på, at mine libanesiske eller pakistanske kammerater, efter skole, går hjem og ”klæder sig” i en helt anden kulturel garderobe. Det er da klart at en pakistaner, føler sig som en pakistaner, når hele familien er pakistansk. Men når de så ”mænger” sig med danskerne og ser og oplever deres kultur, vil de da tage den til sig. Så står de med et ben i hver kultur og skal vælge. Det de så gør, er at vælge den pakistanske kultur når de er hjemme og den danske, når de er ude. Men dette bliver svært. Når pakistanerne dagligt går i skole og er sammen med sine danske venner finder de mere frihed, fordi de kan sige hvad de vil. Når de så kommer hjem skal de igen til at tænke på traditioner og regler, og derfor tænke mere på, hvad de siger.
Det er gratis at oprette en konto