At tænke før man taler Retoriske virkemidler Hvordan bruger Ulla Dahlerup, journalist og kandidat for Dansk Folkeparti ved Europa-Parlamentsvalget, sine retoriske evner når hun holder tale? Talen blev trykt i Politiken d. 23. september 2003. Mange politikere og andre store talere, bruger visse retoriske midler når de skal holde en tale, hvor de skal have et budskab eller en information til at trænge ind hos lytterne. En del af det at være en god taler er, at fange lytterne med det samme. Det er vigtigt for en god taler at have gjort op med sig selv, hvilket publikum man satser på at fange og det er utroligt mange politikere gode til. En god taler har gennemarbejdet og disponeret sin tale med omhu. I en artikel i Weekendavisen d. 7. september 2007, skriver Jonathan Wichmann om kunsten at tale godt. Han udlægger de tre appelformer, som oprindeligt er Aristoteles’ påfund. De tre appelformer, kaldet Logos, Ethos og Pathos, bruges af mange politikere, som vil noget bestemt. Logos er logikken, som bruges når der skal gives f. eks. en masse information. Dette kunne være årstal, opgørelser, statistikker eller lignende. Ethos er appelformen hvor taler skal opnå en lytters tillid. Dette kan gøres ved at fremstille forskellige løfter om f. eks. skattestop. Taler udlægger en plan for hvordan dette kan realiseres, og er det en gennemarbejdet tale, ville langt de fleste have tillid til at det KAN realiseres. Sådan bruges Ethos ofte. Den tredje appelform, Pathos, taler direkte til lytterens følelser. Pathos kunne f. eks. bruges når der snakkes ældrepolitik. Taler lægger ud med at fortælle om de ældre, og om hvor meget der skal nedskæres alle steder, så de også er nødsaget til at skære væk fra ældreområdet, hvilket betyder at ældre nu kun bliver plejet 2 min. om dagen. Dette taler direkte til folks følelser, og man får straks en følelse af, at man må gøre noget og, at det ikke kan passe, og på den måde er en lytter blevet til tilhænger. Dette er de tre appelformer og enhver politiker der vil til tops, må have et klart indblik i disse appelformer og må forstå at bruge dem rigtigt for at få bedst muligt udbytte af sin tale. Pernille Steensbech Lemée, som indgår i Wichmanns artikel, kommer med nogle eksempler på politikere, som har været dårlige til at behandle alle tre former, men lagt for stor vægt på den ene. Som et eksempel på overbetonet Logos nævner Lemée, Mogens Lykketoft. ” Han havde Logos som udgangspunkt, fordi han er en blændende, vidende og klog politiker, men han formåede ikke at få noget mere billedrigt og noget med personlig gennemslagskraft ind over”. Lemée fortæller, at 2 overbetonet Pathos f. eks. kunne være Pia Kjærsgaard. Kjærsgaard taler tit til folks frygt for f. eks. fremmede ellers taler hun tit til vores nationalfølelse. Alle de velkendte størrelser. ” Det er klart, at det appellerer til mange mennesker, men så snart man underkaster det en prøve og kigger nærmere på hendes argumentation, så falder den oftest fra hinanden, fordi logos-fundamentet mangler”. Ethos kunne være Naser Khader som mange havde tillid til. Han fik blod på tanden, dannede Ny Alliance, men uden en Logos del, som manglede helt igennem, gik det aldrig. Vi har fået klarlagt, at det er yderst vigtigt at have alle tre appelformer med i en politisk tale. Dette bringer os tilbage til Ulla Dahlerup, som for mig at se tydeligt bruger Pathos som den gennemtrængende appelform, følelsen, til at fange sin lytter. Hun indleder talen med at sige tak for invitationen, hun udviser taknemmelighed og så er hun ligesom godt begyndt. Hun begynder med Pathos lige efter, og endda en meget stærk Pathos. ” Vi har alle sammen stridt os fremad i isnende stormvejr, vi er blevet frakendt ære og værdighed i årtiers ophidsede uforsonlige multietniske klima. Med hadefulde ord er vi blevet anklaget for dit og dat. De stoppede vores ører fulde med ondt”. Hun appellerer direkte til vores følelser. En anden fængende ting er den måde hun bruger sammenligninger og metaforer på, altså et sprogligt billede. ” Vi har alle sammen stridt os fremad i et isnende stormvejr”. Her bruges sammenligninger og metaforer med Pathos som stærkeste appel. Vi ved alle hvor modbydeligt isnende stormvejr er, men det skal jo ikke forstås sådan, at de har gået i vildt stormvejr, imens det var vinter. Billedsproget bruges ofte for at skabe større forståelse. Er det ikke lettere at forstå billedsprog? Når vi taler til børn bruger vi så ikke ofte billedsproget? Dahlerup fremstiller Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, som Gøngehøvding, en modig kvinde med et løvehjerte. Hun bruger sammenligning hvor et emne henter hjælp fra et andet emneområde, i dette tilfælde det vi kender som tappert, helte agtigt. En anden ting, som Dahlerup ikke er ene om at bruge, er gentagelsen. Jo flere gange man gentager sig selv, jo bedre må det sidde fast hos lytter? Der er for mig at se kun en enkelt retorisk gentagelse, men læser man hendes tale godt igennem, så taler hun i store træk faktisk kun om en ting, nemlig hvor synd det er for Dansk Folkeparti at de er blevet forfulgt af alle. Dahlerup afslutter talen med at sige: ” Intet andet politisk parti i nyere historie er blevet så massivt forfulgt, skønt det er et folkevalgt parti lige efter bogen”. Kan Dahlerup ikke have ret i dette? Hvis man ikke er enig med dansk folkeparti, er man så ikke stærkt imod og har til dels lyst til at fortælle dem hvad der er rigtigt? Hvis man ikke kender noget til retorik, så kan man let hoppe med på vognen, for Pathos er den form, som er lettest at appellere til og identificere sig med. Du behøver ikke forholde dig til svære statistikker, svære ord og vendinger, Pathos, følelsen, må være et grundlæggende element i mennesket? 3 En anden ting politikere kan benytte sig af, er et nyere fænomen, end Aristoteles tre appelformer. Et uddrag af artiklen: ”Med andre ord”, fra Politiken d. 23. april 2006. skrevet af journalist Jens Lenler, påpeger at der også er andre måder at ”bedrage” folk på. Lenler tager et emne som kaldes newspeak op. Newspeak handler om hvordan politikerne udlægger tingene. Hvis det er et emne som udlændige politik, ville nogle sige at de kommer herop, får penge af staten og er så heldige at blive sendt i aktivering, og får derigennem mulighed for at arbejde. Andre ville sige, at de får en langt lavere offentlig ydelse end danskere og andre folk fra EU. De bliver tvunget i aktivering og må betale en høj skat til forskellige afgifter. Politikere finder ud af hvad der bedst svarer sig, når de udlægger et politisk forslag eller lignende. Retorikprofessor Christian Kock fra Københavns universitet, som indgår i Lenlers artikel, forsker i politisk kommunikation. Han siger, at der er to problemer ved newspeak og det er, at folk faktisk bliver ført bag lyset, og når de opdager det, bliver de mistroiske overfor alle og stoler ikke på nogen mere. Dette er et problem i et demokrati. Udtrykket newspeak stammer fra George Orwells roman ”1984”- et nysprog, som et totalitært parti opfinder for at manipulere befolkningens tanker. Orwell kommer med nogle eksempler:” Justitsministeriet hedder på newspeak ’ministeriet for kærlighed’, krigsministeriet bliver til ’ministeriet for fred’. Orwell advarer stærkt mod at lade sig manipulere af denne form for propaganda. Han kæmpede selv mod stærkt højre eller venstre orienterede partiers brug af newspeak, og frygtede dens udspredelse. Dens udspredelse er stor, og det kan være svært at se hvad der er newspeak, og hvad der er reelt. At prøve at gennemskue, tolke, sætte sig ind i tingene, vil for nogle mennesker være yderst vanskeligt, men har man en smule kendskab til retorik, kan det hjælpe en et stykke af vejen. Er det en god ide at tænke sig om før man taler?
Det er gratis at oprette en konto