Dansk- Essay

1 Dansk essay, emnet: Hvorfor straffer vi? Afleveres d. 20 sep. 2018. Af [email protected]? Mårslet skole 8.A ?

Var det nødvendigt at skyde Myu Sukumaran?

For 10 år siden blev en mand dømt til døden. Han havde forsøgt, sammen med 8 andre, at smugle narkotika fra Bali til Australien i 2005. Han blev sendt 10 år i fængsel, sammen med de andre. Han blev sat for en dommer og blev i overensstemmelse med indonesisk lov dømt til døden for narkohandel. Manden ventede 10 år i fængsel på sin dom. D. 29 april 2015 blev han henrettet i Indonesien. Den mand hed Myu Sukumaran, og han var en af min mosters gode venner. Min moster havde henvendt sig til en hjælpeorganisation, hun havde nemlig hørt om historien, og havde busluttet sig for at hjælpe. Hun fløj til Bali, hvor han sad fængslet, og efterhånden begyndte min moster og ham at blive bedre, og bedre venner. Han ændrede sig igennem de 10 år, han sad i fængsel. Han begyndte at male i fængslet, og han underviste også nogle af de andre indsatte i at male. Han lavede også en slags workshop inde i fængslet, hvor de indsatte kunne lave t- shirts med print og unikke mønstre på, som derefter kunne blive solgt til turister. Han underviste også de indsatte i at bruge computere og underviste dem i engelsk, så de kunne tale med turister. Myus workshops medvirkede til, at de indsatte, når de forlod fængslet, kunne klare sig økonomisk. På den måde var de indsatte ikke tvunget til at leve et kriminelt liv med risiko for at blive sat i fængsel igen. I Indonesien er narkotika, fattigdom og mangel på uddannelse et stort problem, som politikerne prøver at få under kontrol med meget hårde straffe. Selv færdiggjorde Myu sin kunstuddannelse og har efter sin død haft udstillinger i Australien og Holland. Et af de sidste minder, min familie har fra ham, er et billede af mig og min lillesøster som hænger inde i køkkenet, som en af hans elever har malet. Igennem de 10 år Myu sad i fængsel, var han tit i medierne, og han blev kendt for følgende citat: “ If you don't accept that people can change, no one has the incentive to change “. Myu brugte de sidste år af sit liv på at hjælpe andre mennesker. Han blev et andet menneske. Selvom jeg er imod dødsstraf, vil jeg ikke diskutere, om det er okay eller ej, at et land har dødsstraf. Det er ikke det, det drejer sig om her. Jeg synes, at det er nødvendigt at have straffe for lovovertrædelser. Det virker afskrækkende, og det gør det muligt at opretholde lov og orden i vores samfund. Hvis man alligevel forbryder sig mod loven, har det en konsekvens. Det jeg synes, det handler om, er om et menneske skal have mulighed for at få en chance til. Spørgsmålet er, om denne konsekvens kan ændre sig. Hvorfor benådede den indonesiske regering ikke Myu Sukumaran? Hvorfor holdt de fast i straffen selv efter, at han havde ændret sig? Blev det til et spørgsmål om princip i stedet for et spørgsmål om en passende straf? Det får jeg nok aldrig svar på, men jeg synes, at Myus historie viser 2 vigtige ting: den viser, at det er nødvendigt at straffe folk for at overtræde loven, men den viser også, at man kan blive nødt til at ændre en straf, hvis mennesket, der er blevet straffet, er i stand til at ændre sig. Derfor mener jeg, at det var nødvendigt at straffe Myu Sukumaran, men samtidig spørger jeg: var det virkelig nødvendigt at skyde ham?