Han har træsko på og en trøje så kort at man kunne se hvor lange hans håndled er. Han var lige blevet konfirmeret. Kongesønnen og den fattige dreng kendte hinanden. Han er ligesom kongesønnen frivillig og åben. Han følger sin empati og er klar til at gå igennem rigtig meget for at blive ved med at følge den, han går til højre og igennem den dybe del af skoven hvor han bliver revet til blods af torne "tornene rev hans fattige Klæder itu og Ansigt Hænder og Fødder til blods."
Prinsen:
Han er et barn, som er højt stillede i samfundet. Kongesønnen følger sin empati, og går således bare ind i skoven for at se hvad alle andre leder efter. Han leder ikke efter en materiel "klokken”, men derimod går han efter sin fantasi og har sine egene tanker og løsninger. Han siger til den fattige dreng: "Så kunne vi gå sammen?" Her vises det at han ikke lader samfundsnormerne skille ham og den fattige dreng ad. Han er meget upoleret i modsætning til voksne der er præget af fornuft og dæmpet af kultur og samfundet.
Han er ren i hjertet. "kongesønnen bredte sine arme ud mod himlen, mod havet og skoven": Med dette menes der at kongesønnen favner naturen, han oplever den og på den måde opnår han en følelse af harmoni og sammenhæng. Han er et typisk tegn på hvordan man så børn i romantikken. Børn i romantikken tilskrevet en lang række egenskaber som de voksne har mistet. De blev set som uspoleret og spontane, fordomsfrie og fuld af fantasi. I modsætning til de voksne der er meget præget af fornuft, rationel tænkning og tæmmet af kultur.
Det er gratis at oprette en konto