Vi skal i forsøget undersøge saltindhold i havvand fra Island.
Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve. Salt (NaCl) bliver når opløst i vand til Na++Cl-. Ved en titrering med sølvnitratopløsning AgNO3(aq) kan man finde mængden af chlorid-ionrer. Stofreaktionsskemaet for reaktionen mellem saltet (NaCl) fra havvandet og det tilsatte sølvnitrat ser sådan ud:
NaClaq+AgNO3aq?AgCls+NaNO3(aq)
Na og NO3 er kun tilskuere og bliver derfor fjernet for at gøre det mere overskueligt. Derfor skrives det som et ionreaktionsskema i stedet:
Cl-aq+Ag+aq?AgCl(s)
AgCl bliver fast, fordi det er tungtopløseligt, og hvidt og vil begynde at fælde ud lige så snart titreringen begynder.
Fra starten tilsættes der et par dråber kaliumchromat-opløsning (K2CrO4) til havvandet for at kunne se hvornår titreringen skal stoppe. Kaliumchromatet er vores indikator. Når der ikke er flere chlorid-ioner i havvandet vil sølvnitratet reagere med indikatoren og danne et rødt, tungtopløseligt bundfald af sølvchromat (Ag2CrO4):
CrO42-aq+2Ag+aq?Ag2CrO4(s)
Så snart der er en smule rødt bundfald, er det tegn på at der ikke er flere chlorid-ioner. Det betyder at man har nået ækvivalenspunktet og man skal stoppe titreringen.
Saltkoncentrationen i havvandet bestemmer altså hvor meget sølvnitrat man skal have i før indikatoren, skifter farve. Man starter derfor med at lave kendte opløsninger og finde ud af hvor meget sølvnitrat der skal bruges til dem. Ud fra det kan man tegne en standartkurve, som man kan bruge til at finde den ukendte saltkoncentration i havvandet.
Det er gratis at oprette en konto