Dette forsøg er to delt. De to forsøg har til formål at bestemme saltindholdet i havvand og smør.
Teori
Teorien er gældende for begge forsøgene. Sættes sølvnitrat til opløsning af natriumchlorid, vil der blive udskilt et hvidt bundfald af sølvchlorid. Denne udskillelse kan beskrives med følgende reaktionsskema:
Ag+ (aq) + Cl- (aq) AgCl (s)
Så længe der er Cl- tilbage i opløsningen, giver tilsætning af AgNO3 blot mere udfældning af sølvchlorid. Når hele den oprindelige mængde Cl- har reageret, vil en ny dråbe AgNO3 ikke give yderligere udfældning. Man er nået til ækvivalenspunktet, som er det punkt hvor forholdet mellem stofmængderne er lig med forholdet mellem koefficienterne i reaktionsskemaet.
Dette kan bestemmes ved hjælp af en indikator: kaliumchromat, K2CrO4. Den første dråbe overskud af AgNO3 giver et rødbrunt, tungtopløseligt bundfald af sølvchromat, Ag2CrO4. Da indikatoren selv er en gul opløsning, bestemmes ækvivalenspunktet altså ved et farveomslag fra klart gult til grumset rødbrunt. Denne type titrering kaldes for en Mohrtitrering. Mængden af kaliumchromat skal afpasses, så den er stor nok til, at udfældningen af sølvchromat sker øjeblikkeligt, når ækvivalenspunktet er nået. På den anden side må den ikke være så stor, at der sker udfældning inden ækvivalenspunktet.
Der vil i det følgende blive brugt nedenstående ligninger:
Det er gratis at oprette en konto