Performativ biografisme er en inddragelse af det reelle og fiktion, forfattere som Bjørn Rasmussen og Yahya Hassan er specielt kendte inde for dette område. Performativ biografisme bruger reelle handlinger og fiktion, hvor man samler det i et værk. Mange kan være kritiske overfor performativ biografisme, da flere forfattere er gode til at inddrage ting fra deres hverdag, som man normalt ikke vil fremvise i en bog eller en artikel.
Selviscenesættelse fremgår fra forfatterens side, dette gør det virker reelt men alligevel vi man have svært ved at skelne mellem fakta og fiktion, da man som oftest regner med en fakta basseret handling ud fra forfatterens synsvinkler.
Litteraturen har fået et spark i for med performativ biografisme, mange unge er vild med trenden da performativ biografisme ofte har en foruroligende side med mange specielle og spændende synspunkter, som er med til at provokere læseren. Dette gør at mange unge vil kunne føle sig relateret til flere af handlingerne i værkerne da det måske er tanker eller overvejelser unge selv har tænkt på.
Dommedagen s. 124
Digtet er meget moderne og frembringer central lyrik, da det er forfatterens egne tanker og oplevelser, som bliver draget ind i digtet. Digtet har mange modsætninger som skaber en form for frustration fra forfatterens side for eksempel ”Den dag hvor en ikke-muslim, vil ønske han var muslim” (Verslinje 7 og 8). Digtet fremmer egne fortolkninger som gør det mere livagtigt og mere virkelighedsnært, dette dominerer i digtet og giver en mere kraftfuld stemning.
Det er gratis at oprette en konto