Analyse af Henrik Pontoppidans 'Naadsensbrød'

Litterær analyse og fortolkning af uddraget fra novellen “Naadsensbrød”

Stine Bødkers er en fattig enke, som ikke længere kan tage varer på sig selv. Hendes skade i hånden har gjort det umuligt for hende at arbejde. Hun er derfor nødsaget til at tage imod de riges nåde, når hun ankommer på “Kassen”. I uddraget af novellen “Naadsensbrød”, skrevet af Henrik Pontoppidan, bliver man præsenteret for kvinden Stine Bødkers og uligheden mellem rige og fattige i den moderne gennembrudsperiode. Opgaven vil bestå af en litterær analyse og fortolkning af uddraget fra novellen “Naadsensbrød”, og herefter også en perspektivering til det moderne gennembrud.

Hele teksten er skrevet i 3. personfortæller, hvor miljøet omkring Stine Bødkers bliver beskrevet, men læseren har ikke en direkte kontakt til Stines Bødkers tanker. Miljøet på Kassen bliver også beskrevet, hvor man får en forståelse af de elendige forhold der er, og her bliver også inspektøren introduceret: “kun nu og da skræmmet op ved Lyden af Inspektørens knirkende Morgensko, naar han nærmer sig op ad Trapperne. Der gaar da et ængsteligt Sæt ned gjennem Rækkerne. Og idet hans store Gud-Fader Skikkelse viser sig i Døren, dukker alle de gamle Hoveder dybere ned over Maatterne.” Man får her et indblik af folks syn på inspektøren, hvor han bliver beskrevet som en gud, og selve respekten til ham er meget stor, da de ikke må kigge på ham, når han træder ind i lokalet. Bare lyden af ham giver folk en form for skræk og utilpashed, som gør at de ikke har lyst til at kigge på andet end deres egne fødder. Uddraget af novellen er skrevet meget ironisk og man får et billede af at Kassen udefra er kongeligt: “Helt kongeligt ligger det på Toppen af en kratbevoxet Banke ud mod Fjorden - muret i rødt og graat, med Spir paa Gavlene og Majestætens Navnechiffer funklende i Guld paa blaa Grund over Indgangsdøren.” Læseren får et splittet syn af, hvordan Kassen i bund og grund er. Glansbilledet af Kassen giver et helt ambivalent billede til læseren, for i virkeligheden er Kassen et sted for fattige og arbejdsløse mennesker, der ikke har et andet sted at være, og som heller ikke kan forsørge sig selv. Fortælleren har et subjektivt synspunkt, og det er næsten kun fortællerens tanker, der bliver beskrevet omkring Stine Bødkers og hendes miljø: “Hun havde forhen været en skikkelig og stræbsom Kone, der efter sin Mands Død havde ernæret sig selv og mange Børn ved redeligt Arbejde i Roe- og Kartoffelmarkerne og overhovedet overalt, hvor man havde Brug for en stærk, bred Ryg og et Par rappe Næver. Men siden forgangen Høst, da hun kvæstede sin Haand i et damptærskeværk.” Man bliver her introduceret til hendes livshistorie, og man får et indblik i, hvor hårdt hun har det, og har haft det. I denne tidsperiode havde hun som kvinde ikke mange muligheder for at vælge sit eget arbejde, og med en afdød mand og en kvæstet hånd har hun ikke mulighed for at arbejde på marken længere. Hun kunne som et eksempel vælge at prostituere hende selv, eller komme på fattig- eller arbejdshus. Hun har i længere tid efter sin mands død vist tegn på ensomhed og depression, da hun ofte har søgt trøst hos fattigfolket, og dette kan presset som enlig forsørger også have været skyld i. I det moderne gennembruds tidsperiode var det rigtig svært for kvinder at leve selvstændigt, og det er derfor heller ikke en normal situation som hun står i. Hun viser sig også flere gange i teksten som værende en viljestærk kvinde, der gerne vil være uafhængig af andre mennesker, og ikke mindst være uafhængig af en mand i sit liv: “og de netop hjemslupne Skolebørns jubel hørtes Stine inde fra sin Stue at Skjælde, bande og skrige, saadan Lidenskab, at hendes Skrig kaldte Folk til overalt fra Byen.” Da fogeden kom og hentede hende for at anbringe hende på Kassen, viste hun sig at være en stædig og viljestærk kvinde, der trods sin kvæstede hånd og sin rolle som enlig forsørger ville gøre alt for, at hun ikke skulle være afhængig af andre, eller opgive sit nuværende liv. Dette understreger hendes viljestyrke som kvinde i denne tidsperiode, da hun også var et forbillede for ikke bare hendes egne børn, men også andre folk udadtil: “Hun havde forhen været en skikkelig og stræbsom Kone” Hun er en kvinde, der vil opnå hendes mål og hendes ambitioner, så da hun får taget det fra sig ved hun ikke hvad hun skal gøre af sig selv. Hun bliver derfor også aggressiv overfor fogeden, selvom hun normalt er en skikkelig person, der opfører sig ordentligt og anstændigt.