Uro i forstæderne, analyse af Leif Panduros novelle

Uro i forstæderne analyse Novellen ”Uro i forstæderne” er skrevet af Leif Panduro i 1962. Det er en fiktiv, skønlitterær tekst, i hovedgenren ”Epik” Novellen handler om en forstads by i 50’erne. Man møder hurtigt Jeg-personen som betegner sig selv, og resten af byens befolkning, som ”vi”. I byen ligner alting hinanden alle husene og menneskene, og jeg-personen har sagt flere gange i novellen at det svært ved at se forskel på historiens andre personer. En dag flytter en anderledens mand ind i kvarteret, men han er ikke ligesom andre personer, som skræmmer resten af byens befolkning. Menneskene i forstaden