Novellen ”Uro i forstæderne” er skrevet af Leif Panduro i 1962. Det er en fiktiv, skønlitterær tekst, i hovedgenren ”Epik”
Novellen handler om en forstads by i 50’erne. Man møder hurtigt Jeg-personen som betegner sig selv, og resten af byens befolkning, som ”vi”. I byen ligner alting hinanden alle husene og menneskene, og jeg-personen har sagt flere gange i novellen at det svært ved at se forskel på historiens andre personer. En dag flytter en anderledens mand ind i kvarteret, men han er ikke ligesom andre personer, som skræmmer resten af byens befolkning. Menneskene i forstaden frygter ”ham” fordi han er anderledes. De holder øje med den fremmede mand, og sidst i novellen spiser de ham da de tror han er kannibal.
Fortælleren i novellen er en eksplicit 1. persons fortæller. ” Jeg må sige vi tog det pænt.” (s. 22, 19) Fortælleren fortæller om begivenhederne, så synsvinklen er medsyn.
Novellen foregår i 1950’erne. Det kan man blandt andet se fordi synet på kønsroller i teksten er meget gammeldags.
Novellen foregår i kronologisk rækkefølge, og handlingen foregår på nogle få dage.
Miljøet befinder sig i et normalt by med butikker, veje og huse. Alle folkene er ens undtagen “ham” og de bruger deres initialer i stedet for deres navne.
Det er gratis at oprette en konto