(S. 15. Linje 26-29) Sønnen beskriver at han ikke kan huske et tidspunkt med sin mor hvor han havde det lykkeligt. Og det tænker vi er fordi han stort set altid har det godt med sin mor så han ikke tænker over at de faktisk har det lykkeligt når de er sammen. Hvorimod han med sin far sjældent oplever lykke, så det husker han meget mere fordi det betyder noget for ham at han også kan have det godt med sin far. (S 20. linje 23-24) Sønnen fortæller at faren ikke har andre. så måske har sønnen lidt ondt af hans far. (S. 13. Linje 6-10) Sofaen har en lugt. En ternet lugt, han tænker på det som en ternet lugt. Lidt hengemt og samtidig med et svagt spor af mad, måltider for længe siden. Det gør ham ikke så meget, når han skal falde i søvn om aftenen. Når han er træt. Men når han vågner om morgenen, er den voldsom, lugten. Forkert. (S. 14. Linje 1-8) Han står op og går på badeværelset. Og han tænker, som så ofte før, på at det ser ud som om det aldrig bliver brugt, badeværelset. Eller det er længe siden. Alting revner og skaller, selv håndklæderne, flosser. De er mærkeligt indtørrede, som om de ikke har været våde i lang tid. Han har sin tandbørste i et gammelt, grønt skab. Det er det eneste af ham, der altid er der. Hans tandbørste. Han børster tænder. Hvis der er tandpasta bruger han den, ellers vand og lidt håndsæbe. Han kender smagen af Fars håndsæbe ret godt. (S. 14. Linje 10-12) Han pjasker lidt vand i hovedet og ud over sig og tørrer sig i et af de flossede håndklæder, som lugter af våd hund når der kommer vand på det.
Det er gratis at oprette en konto