Hej fængselsdirektør Hvor føles det skønt, at være hjemme igen. Jeg vil egentlig gerne rose jer, for jeres elendige sikkerhed. Ja nu er det anden gang, jeg stikker af fra jer. Du må ikke sidde og undre dig alt for længe om, hvordan jeg slap afsted med det her igen. Det skal jeg nok forklare dig. Når man nu skal flygte fra et fængsel, så kræver det lige et par måneders planlægning inden man går i gang. Jeg tror også snart jeg kender min fængselscelle bedre end min egen baglomme. Under min seng har jeg gravet. Det var her, det var nemmest. Jeg startede ud med at have en ske. Jeg kunne nemt grave i cementen med den. For 10 år siden, var der en fange i min celle der også havde forsøgt at slippe ud. Han havde haft noget bedre at grave med, men det cement I har lappet hullet med, da I tog ham i forsøget, er ikke specielt stærkt. Det overrasker mig, at I ikke tænker jeg ville kigge under et lille tæppe under sengen. Det var i selv om. Jeg begyndte jo så, at grave med skeen i cementen. Så var der en besøgsdag, hvor en af mine venner, Per, pludselig skulle på toilet. Men han skulle ikke tisse. Han skulle lægge en halvrund fil bag toilettet. Den havde en helt tredje ven, I ikke vidste kom, givet gennem et vindue efter Pers kropsvisitering. Da besøgsdagen så var forbi, tog det mig ikke længe at finde den. Vi tænker ens os 3. Så havde jeg lidt mere at grave med. Det tog mig en hel dag at få fat på én halvrund fil, men små ting som dem, må man kæmpe for at få fat på, hvis man godt vil ud af et fængsel. Så var det ellers bare i gang igen. Jeg gravede egentlig bare indtil jeg stødte på et plejehjems have. Det fungere helt som i tegnefilm. Forresten burde i nok lige kigge i en af den andre celler også. Da jeg kom op, kunne jeg se noget der lignede et muldvarpeskud et par meter væk fra mig.
Det er gratis at oprette en konto