Moderne talentshows: kampen mellem kvalitet og krænkelse

Kampen mellem kvalitet og krænkelse er større end nogensinde i nutidens samfund. I det danske samfund har man altid beundret demokratiet og janteloven, ”man er ikke bedre end mængden”, netop dette ses som at være en af kerneværdierne i Danmark. I de moderne talentshow træder man dog væk fra vores højtelskede værdi, og i igangsætter derimod jagten på talent, folk der overskrider mængden gennem deres enestående evner. Umiddelbart virker talentshowsene banale og hule, dog rejser de visse betydningsfulde og fundamentale spørgsmål om æstetik og etik: Truer talentshows ”rigtig” kunst? Er den måde dommerne behandler deltagerne krænkende? Netop disse emner bliver omtalt i Rune Lykkebergs artikel, Kampen mellem kvalitet og krænkelse fra Information den 19. februar 2010.

Hver fredag følger to millioner dansker med i mødet mellem ”talentromatik” og ”arbejdsrealisme”, de følger nemlig med i talentshowet X factor. Rune Lykkeberg pointere at ”Det er populært og det er pinligt. Det er for lidt for de fleste og for meget for de få”. Dette kommer fra den ambivalente kritik der findes af programmet. Ifølge Rune Lykkeberg kan kritikken af X factor fordeles i to kategorier, krænkelseskritik og kvalitetskritik. Krænkelseskritik går ud på at dommerne i programmet kritiserer for at være for hårde og skånseløse i deres kritik af deltagerne. Kritikken går især ud over de svage deltagere, der udstilles, som Lykkeberg skriver det ”Skulpturen forsvinder, når showet slutter. [...] Krænkelseskritikken går på, at nogen sidder oppe og slår nedad”. Altså at når først deltagerne bliver smidt ud af showet, så forsvinder de fra folkets øje. I dag er det de færreste sangere fra X factor man stadig høre noget til. Dommerne i X factor stiller sig højere end deltagerne i programmet, hvilket vil sige at de føler sig bedre end mængden. Dette gør at mange seer føler en vis form for krænkelse. Kvalitetskritik går ud på at man anklager X factor for at ophæve forskellen mellem godt og dårligt, vulgært og fint. Man har ifølge denne kritik mistet sansen og respekten for kunst og dens sande storhed. Der bliver skrevet, ”Vi har set så meget dårligt tv, hørt så mange dårlige sange og udvekslet så mange ligegyldige meninger, at vi ikke længere kan kende forskel på lort og lagkage.”. Så mængden af forskellige sange, meninger og tv-programmer har sløret for sanser for hvilke af dem der er gode og hvilke af dem der er dårlige.