Novelle

En kold start på vinteren Det er først i december. Sneen er begyndt at lægge et hvidt lag over hele jorden. Jeg er på vej hjem fra skole, sammen med Sallie og Kathrine. Det er så koldt, at kulden bider i kinderne. Vi går og går, men jeg føler næsten ikke, at vi bevæger os nogen steder. Vinden er kold og meget kraftig. Vi går hjem til Sallie. Hun bor tæt på skolen, i hvert fald tættere på end Kathrine og jeg gør. Sallie bor i et lille rødt hus. Udefra ligner det noget som er ved at falde sammen, men inden i er der hyggeligt og dejlig varmt. Jeg har kendt Sallie og Kathrine lige siden 0 klasse, så jeg har været hjemme hos dem begge mange gange. Når man kommer hjem til Sallie, dufter der som regel af hjemmebag. Sallies mor elsker at bage. I dag dufter der af julekager, da vi kommer ind i huset. Vi stiller skoene og går ind i køkkenet, hvor Sallies mor står. Hun har lige taget kagerne ud af ovnen. ”Vil i have en?” Spørger hun os sødt, vi siger alle tre ja tak. Vi tager en skål og fylder julekager i den, inden vi går ind på Sallies værelse. Hun har vidst ryddet på dagen inden, man kan se gulvet i dag, det plejer man ikke at kunne. Hun har pyntet op til jul, der hænger lyskæder rundt om alle hendes vinduer. Kathrine og jeg kaster os i sengen, og tænder for fjernsynet, imens Sallie henter noget vand. ”Flyt dig lige lidt” siger Katrine til mig. ”Du sidder på min plads” jeg bliver siddende bare for at irritere hende lidt. Det lykkedes vidst ret godt. Hun begynder at kilde mig, da jeg stadig ikke har flyttet mig, efter hun har sagt det 2 gange til mig. Jeg overgiver mig til sidst. Lige pludselig kan vi hører, der er noget, der smadre. ”Av for hulan da” kan vi så høre Sallie råbe. Vi skynder os op af sengen og ud til hende, da vi ser hende ligge på gulvet med et glas i hver hånd og et ved siden af hende som er smadret, begynder vi at grine. Jeg kan slet ikke stoppe med at grine, det kan Kathrine vidst heller ikke. ”Kunne i muligvis tænke jer at hjælpe mig eller i det mindste spørger om jeg er okay?” Udbryder Sallie, da hun har fået nok af at vi griner af hende. Hun synes tydeligvis ikke, at det er ligeså sjovt, som Kathrine og jeg gør. Da vi for taget os sammen og skal til at hjælpe hende op er hun allerede oppe. ”Hvad var det helt præcist du havde gang i lige der?” spørger Katrine. Nu begynder Sallie også at grine. ”Jeg væltede over mit vasketøj, som jeg har lagt lige midt i det hele” siger hun grinende. Hun griner så meget at man næsten ikke forstår hvad hun siger. Vi får tørret vandet op fra gulvet, og sætter os så ind på værelset igen. Jeg tager en julekage fra skålen. ”Vil i spise med?” Spørger Sallie. ”Jeg kan desværre ikke i dag” svarer jeg, og det samme går Kathrine. Vi sætter os i sengen igen, starter Netflix og sætter en julefilm på. Det giver et sæt i mig, jeg har vidst sovet. ”Hvad tid skal i være hjemme?” Spørger Sallie. Jeg kigger på uret klokken er 18:57. ”Fuck. Jeg skal være hjemme om 3 minutter” nærmest råber jeg. Jeg skynder mig ud til gangen, hvor mine sko og min jakke hænger. Jeg tror aldrig jeg har fået overtøj på så hurtigt, jeg er næsten helt forpustet. ”Hejhej” råber jeg til Sallie og Kathrine, imens jeg sætter i løb. Jeg løber de første 10 meter, men min kondi er for dårlig, så jeg beslutter mig så for bare at gå. Eller nærmere power Walker. Det plejer ca. at tage 20 minutter for mig at gå hjem fra Sallie, men i dag slår jeg rekord, jeg har aldrig været så hurtig før. 10 minutter, kun 10 minutter om at gå den lange vej tænker jeg. Jeg bliver på en måde helt stolt over, at jeg har kunne gøre det så hurtigt uden at løbe hele vejen. ”Halløj” råber jeg i det jeg åbner døren ind til huset. Her dufter dejligt af risengrød og kanel. Jeg kan se min far, mor og søster sidde ved bordet og spise. ”Hej skat, vi er lige gået i gang med at spise.” Jeg skynder mig ind til bordet og sætter mig. Min dufte sans var korrekt, vi skulle have risengrød. Klokken er 20:37, jeg kan høre min mobil ringe et eller andet sted fra. Jeg leder alt igennem. Den er pist væk. Den ringer igen, jeg kan høre ringetonen. Lyden kommer fra køkkenet, det lyder som om, den er i køleskabet. Ej det kan ikke passe, tænker jeg, men åbner alligevel for lige at kigge. Den lå på nederst hylde i