Sociale Medier er synderen til en urealistisk kropsfremstilling i medierne. Sociale medier kan være med til at give en forskruet virkelighedsopfattelse af den menneskelige krop og udseende. Sociale medier fanger især mange unge, som går utroligt meget op i deres udseende - hvad de spiser og bruger flere timer foran spejlet for at tjekke sin krop ud, for at få det helt perfekte billede af sig selv, samtidig med at det lige bliver kørt igennem diverse redigeringsprogrammer og filtre bagefter, hvis det skal lægges op på diverse sociale medier. Dette har ændret sig signifikant gennem historien og i det senmoderne samfund. Dette skyldes stigningen inden for de sociale medier og især instagram, hvor alt skal se så perfekt ud, og det kan dermed hurtigt blive et ”glansbillede” af virkeligheden. Dette har resulteret i, at unge især, går for meget op i at kroppen, skal præsenteres så perfekt som muligt på de sociale medier. Men hvor ødelæggende kan det være for psyken at vokse op med sådan en forskruet virkelighedsopfattelse af hvordan kroppen skal se ud for at bliver anerkendt?
For mig er det tydligt at se, at fokusset ligger mere på hvordan man ser ud fremfor hvordan man har det. Grunden til dette er de sociale medier, især Instagram. Dette har betydning for den psykiske sundhed blandt de unge. Da de kan have en tendens til at sammenligne sig med det de ser på de sociale medier, og dermed kan de få det dårligere psykisk, da det er de færreste der ser ud som på instagram osv. Dertil er det ikke ens betydning med at alle unge føler sig påvirket negativt af de sociale medier. Nogle kan også føle sig inspirerede og er psykisk stærke nok til ikke at gå den selvdestruktive vej, men er med til at hjælpe unge med mindreværdskomplekser, som ikke føler sig gode nok, vha. de sociale medier. Disse mennesker går typisk imod normerne og gør brug af appellen ethos i sin kommunikation, for at virke mere troværdig, da etik har nogle grundregler for, hvordan man ønsker den menneskelige adfærd - med det sagt er etik også meget individuel, dertil er instagram ekstrem god til at skabe en fællesskabsfølelse af sammenhold ved hjælp af apellen patos, som appellere til modtagerens følelser. Det er nemlig måden man bruger de sociale medier på, der er afgørende for ens mentale helbred. I medierne ser vi mange eksempler på at kvinder går ind i debatten omkring fremstillingen af kroppen. Blandt andet går kropsaktivisten Ebba ind i debatten, ved at inddrage en artikel fra Politikken ”Det gør mig glad, hvis piger lærer, at de ikke behøver at være supertynde” fra den 25. februar 2017 omkring kropaktivisme skrevet af Marie Hohnen. Artiklen handler om den svenske kropsaktivist Ebba Nilsson, som har 21.000 følgere på sin instagram-profil, hvor hun inspirerer andre unge kvinder til selvkærlighed. Hun hævder således ”Folk har den idé, at det er usundt at være tyk. Det er ikke sandt. Der er så meget forskning, der viser, at du sagtens kan være tyk og sund eller tynd og usund. Men det preller af på folk. Folk siger til mig, at jeg fremmer et usundt kropsideal ved at lægge billeder op af mig selv. Men tykke mennesker er ikke nødvendigvis dovne eller usunde.” og hun slutter af med en prædiken om, at hun håber på at der kommer flere af os på de sociale medier, som kan være med til at ændre på det mediebillede som vi har i dag. Sammenligner man kropsaktivisten Ebbas argumenter som tydligt står i kontrast med overlæge Jens-Christians argumenter, ser vi tydligt deres forskelligheder på emnet trænger igennem.
Det er gratis at oprette en konto