Klokken er 9.45 og solen skinner mod Skagens museums blanke ruder, hvor vi sidder i bussen, klar til at indtage Skagens museum. Mine klassekammerater kommer spændte ud af bussen, klar til at lade sig inspirere af museets kunstværker og læringsoplevelser. Idet vi træder ind gennem dørene til Skagens museum, bliver vi mødt af varmen fra de små, tætsiddende malerier i lokalet og duften fra gaveboden af de mange sæber og duftlys.
Starten på noget nyt
Vi træder ind i museets venteværelse, hvor der hænger store, brune skilte med hvid skrift, på de æggehvidevægge. På skiltene står der at løben, larmen og berøring af museets malerier ikke er tilladt. I venteværelse får vi tildelt en omviser. Da omviseren træder ind i lokalet, oplyste han straks det kedelige rum, med sin seriøsitet samt glæde ved at vide, at han skulle give sin læring videre til de nysgerrige elever, og vise dem rundt det sted han forklarer ”han allermest elsker at være”.
P.S. Krøyer
Vi forlader venteværelset og kommer ud til det første store lokale, som er afdelingen for P.S. Krøyers malerier. Idet vi træder ind i afdelingen af P.S. Krøyers malerier oplever vi de lyse samt dybdegående farver som P.S. Krøyer har brugt til sine malerier, for at skabe forskellige stemninger. omviseren forklarer om et af hans mest kendte og eftertragtede malerier, nemlig ”Sankthansblus på Skagen strand” som er en af de eneste billeder som P.S. Krøyer har malet, hvor han blander borgerne fra byens bedre borgerskab, samt nogle af de fastboende Skagboer sammen.
Det er gratis at oprette en konto