Billedanalyse: Sommeraften ved Skagens strand og Albertine

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwwertyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

Billedanalyse

Billede 1: Sommeraften ved Skagens strand Billede 2: Albertine i politilægens venteværelse

03-02-2010

[NAVN A] – HHX 2.a

Jeg vil i denne opgave analysere, fortolke billederne: Sommeraften ved Skagens strand, malet af Krøyer 1899 og Albertine i politilægens venteværelse, malet af Christian Krogh i 1985-1987. Til slut vil jeg perspektivere billederne til det moderne gennembrud.

Sommeraften ved Skagens strand, Krøyer 1899

Indledning

Maleriet er malet 1899 af Krøyer, som var en af skagensmalerne. Det er malet ved Skagens strand en sommeraften. Maleriets titel er ”Sommeraften ved Skagens strand”. Billedets størrelse får vi ikke at vide. Vi ser vi umiddelbart, Krøyer og hans hustru går aftentur ved stranden, som overskriften også indikerer, vi ser også en hund, som vi med sikkerhed ikke kan vide om er Krøyer og hustruens hund. Endvidere ser vi et skib på havet, som er placeret i baggrunden ved siden af månen, som skinner henover havet.

Analyse

Temaet i billedet er kærlighed. Kompositionen i billedet er diagonalkomposition, da der kan trækkes diagonallinjer i sandet, bølgerne og vandet. Der er en vigtig diagonallinje, som går igennem Krøyer og hustruen. Det er altså dem, som er i centrum. Billedet vælter ikke, fordi det er ustyret med skibe og lyskilde i venstre side. Det gør, at billedet ikke vælter. Der er rum i dette maleri, idet maleren har brugt en malemetode, som er meget brugt. Rummet skabes ved, at maleren har gjort nære ting store, i dette tilfælde Krøyer, hustruen og hunden og gjort fjerne ting små, i dette tilfælde skibene og skrænterne, samt har maleren gjort farverne på fjerne ting koldere og mere sløret. Maleriets synsvinkel er lavet i normalperspektiv, det er den neutrale synsvinkel og betragteren er på højde med motivet. Der er bevægelse i billedet, og bevægelsen er statist, idet billedet er kompositorisk i sig selv, og diagonallinjer i havets bølger og lysere vandlinjer midt på havet skaber uro og spænding i billedet. Billedet har en naturlig lyskilde, som man ser i horisonten. Dette billede har en komplementær farveharmoni, idet den blå farve giver kold farveharmoni, som beskriver noget sagligt eller kolde følelser, men den gule farve sammen med en hvid farve skaber opmærksomhed i komplementærfarverne omkring personerne. Når man kigger på personerne, er det blandende indtryk. Hustruen viser ikke ligefrem glæde, som stråler ud af hende, hendes ansigtsudtryk virker trist og opgivende, hendes arme og ben er isoleret til kroppen, og det markerer, at hun lukker af for omverdenen – lukket kropssprog. Krøyer er selvsikker, han har hånden placeret på hoften, og han virker selvsikker. Han holder i sin kones arm, han har et åbent kropssprog. Når vi kigger på placeringen i forhold til hinanden. De holder fast i hinanden, og er tæt placeret, de har altså en nærhed til hinanden – det stemmer overens med, at de er gift. Blikretninger siger også noget, hustruen kigger væk, og hun viser en vis unærhed, Krøyer kigger selvsikkert på konen og viser nærhed. Der er noget galt, som jeg kommer ind på i tolkningen. P. S Krøyer vil jeg skyde til at være omkring de 50 år, idet han har et typisk skæg for aldrende personer, og han har briller og et aldrende ansigt. Hans påklædning med et lommeur indikerer også, at han er oppe i årene. Derimod vil jeg skyde hustruen til at være en del yngre, da hun har et yngre udseende.