Boligforhold og arbejderliv under industrialiseringen

sammenligne levevilkår og samfundsforhold fra den tidlige industrialisering til i dag.

give eksempler på, hvad industrialiseringen betød for det danske samfund politisk, kulturelt, økonomisk og socialt.

gøre rede for forandringer af arbejdsforhold fra slutningen af 1800-tallet til i dag og formulere grunde til forandringerne.

Problemstilling:

For at få 'det gode liv' - hvordan forandrede forholdene for arbejderen sig gennem slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet?

BOLIGFORHOLD

De elendige, usunde lejligheder i København betød bl.a., at børnedødeligheden var forfærdelig høj. © Københavns Museum

Boligforholdene i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var elendige for de fleste af datidens fattige. Mange boede i kældre eller på loftsrum. De rigeste havde lejligheder i flere etager.

LÆS og skriv noter til afsnittet om BOLIGFORHOLD.

Byen vokser

Flere og flere flyttede til byen, og fattige boede i usunde boliger uden kloaker og rent vand.

I 1853 udbrød en koleraepidemi, hvor 5.000 mennesker døde.

Regeringen besluttede sig for at nedrive voldene og bygge nye bygninger, her opstod Nørrebro og andre nye kvarterer. Her var der lejligheder.

Ejeren tjente jo flere penge på flere boliger og flere beboere, derfor vægtede man ikke sunde lejligheder eller smukke. Men I slutningen af 1800-tallet kom love, som krævede, at der blev bygget bedre lejligheder.