Irene Holm - Karakteristik

“Irene Holm” er skrevet af den danske forfatter Herman Bang. Herman Bang blev født d. 20. april 1856 på Als. Han døde d. 29 Januar 1912 i USA. Impressionismen overordnet set, kan nemt kendetegnes ved at den søger at komme så tæt på virkeligheden som muligt. Teknikken ligger meget vægt på øjeblikket, situationen og fragmentet, frem for overblik og helhed. Den forsøger ligesom at efterligne den måde som vi opfatter verden på. Man ser ligesom verden fra ens egen synsvinkel, det eneste man får at kun flygtige indtryk. Som kan beskrives som handlinger, ord eller ansigtsudtryk osv. Ud fra det skal vi skabe vores egen helhed og fortolkning.1 Hvis vi ser på et teksteksempel som fokusere på den impressionistiske skrivestil kan vi allerede se det i starten af teksten. “Hun var lille, tyndslidt med et firtiaarigt Lillepigeansigt under en Skindbaret, og gamle Lommetørklæder bundet om Haandledene mod Gigt. Hun udtalte alle Konsonanterne og sagde: Tak - aa Tak - jeg kan jo selv, til hver Haandsrækning og saá hjælpeløs ud.”(afsnit 5). Det dette eksempel ligesom viser er en beskrivelse af hvordan Irene ser ud, og hvad hun fejler i form for “gigt”. Det gør han for at få dem til at virke mere virkelige. Man kan næsten sige at han bruger en form for fotografisk nøjagtighed med mange detaljer. Vi når nemlig kun noget af vide om Irene Holm udfra, ligesom hvad hun ligner og hvad hun fejler. Vi får intet af vide om hvad hun føler og tænker. Det er nemlig også det som er med til at kendetegne den måde Herman Bang skriver på. Jeg bliver nødt til at selv skabe en helhed i hvad Irene selv tænker om hvordan hun ser ud, hvordan hendes tanke omkring gigten er og ligeledes hvordan hun føler. Det giver lidt en udfordrende forståelse af teksten, idet man selv skal tænke sig til det meste af hvad de tænker. Man ser nemt flere teksteksempler på at at det er en impressionistiske skrivestil “Den næste Morgen blev hendes Champagnekurv læsset paa Landpostens Vogn. Det var en Regndag, og Frøken Holm krøb sammen under en defekt Paraply; Benene trak hun op under sig, saa hun sad helt tyrkisk paa sin Kurv.” I dette teksteksempel kommer Herman Bang ind på at den næste morgen skulle hende champagnekurv fragtes på en en regnvejrsdag. Hvor han beskriver at Irene Holm krøb sammen under en defekt Paraply og hendes ben trak hun op under sig for at sidde helt tyrkis på kurven. Det som selve tekst eksemplet viser, er at man får nogle ting af vide som foregår ude fra. Man får ikke en eneste tanke fra Irene med. Man får beskrevet hvad morgen skal gå ud på, hvordan vejrforholdene er og hvordan Irene handler i den situation, man får altså intet af vide omkring hvad hun føler eller tænker om regnvejret, om den måde hendes champagnekurv skal fragtes på og heller ikke hvorfor hun vælger at sidde på en tyrkisk måde. Det bliver man ligesom selv nødt til at tænke sig til. Jeg kan nemt tænke at hun vælger at handle på den måde fordi hun måske fryser, hvor hvis det ikke var en impressionistiske skrivestil ville der nok været stået noget lignende: “Jeg fryser som en på nordpolen, mine tæer er helt blå af den kolde vind, mens min ånde danner en hvid dampene sky”.