Hun er en lille spinkel kvinde og trods hendes alder har hun et ”lille pige ansigt.”
Hun er klædt i tøj som: ” lokkehoved og stram figurkåbe med skindkant, der bar mærker af tidens tand.”
Dette, som jo er taget direkte ud fra teksten, viser også, de kår hun er vokset op i og stadig lever i, nemlig fattigdom.
Hun voksede op med sin moder og søster i København, og den eneste skolegang hun har modtaget var på det kongelige teater.
”hun havde hver gang pakket eller skrevet forkert, og skolelæreren måtte gøre det om” Dette viser også hendes manglende skole kundskaber.
Irene holms dans/uddannelse er derfor hendes liv og nødvendighed.
Herman bang giver os også flere ledetråde ved hjælp af karakteristiske detaljer såsom; ”..og gamle lommetørklæder bundet om håndledene mod gigt.” Dette giver et billede af at hun allerede nu, som 40-årig, er slidt ned – et billede af et hårdt liv.
Til sidst vi man også kunne konkludere at Irene Holm er et klassisk billede på udtrykket ”den stille eksistens”. Hun er ekstremt underdanig og usikker. Underdanigheden vises især hver gang hun spørger om noget som for eksempel da hun spørger om vej. ”hun turde måske spørge om vej … Frøken holm nejede af de tre trappetrin af taknemmelighed” Hun er også ekstremt usikker ved at spørge om lov til noget hun lyster, som for eksempel at læse avisen, her bruger hun otte dage til at turde spørge skolelæreren.
Det er gratis at oprette en konto