1 / 6 sider - klik for at bladre

Grundloven: definition, baggrund og frihedsrettigheder

Det er gratis at oprette en konto

Grundloven: definition, baggrund og frihedsrettigheder er en samfundsfag-opgave fra 2008 til 10. klasse, afleveret til karakteren 7. Fylder 6 sider (1.462 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne opgave redegør for Grundloven som Danmarks forfatning, herunder magtens tredeling og dens historiske udvikling fra enevælde til demokrati. Den gennemgår centrale frihedsrettigheder som religionsfrihed, privatlivets fred, ejendomsret, ytringsfrihed og foreningsfrihed. Opgaven diskuterer også potentielle trusler mod Grundloven og demokratiet.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for Grundloven, dens historie og frihedsrettigheder. Teksten er velstruktureret og fagligt relevant for gymnasieniveau.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • dansk politik
  • demokrati
  • enevælde
  • frihedsrettigheder
  • grundloven
  • magtens tredeling
  • muhammedkrisen
  • religionsfrihed
  • ytringsfrihed

1. Grundloven er Danmarks forfatning. En forfatning beskriver de basale rammer/regler for et samfund. Grundloven er den vigtigste lov i Danmark og alle andre love skal overholde den. Grundloven beskriver bl.a. den enkelte borgers rettigheder og pligter, f. eks. at der er ytringsfrihed, værnepligt og religionsfrihed. Grundloven er derfor fundamentet for det danske demokrati.

Uden en grundlov ville vores samfund være et stort kaos. Så selv om vi ikke tænker over det til daglig så spiller grundloven en vigtig rolle for os alle og i samfundet. Grundloven giver os nogle grundlæggende rettigheder, som ingen kan tage fra os. Grundloven har den funktion at den holder vores samfund oppe. Selvom vi ikke tænker over det så kommer det bare som en selvfølge at vi har visse rettigheder og visse love vi skal overholde.

Der står i grundlovens § 3 at: ”Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.” Denne lov handler om magtens tredeling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Meningen med denne lov om at dele magten mellem forskellige myndigheder (Folketinget, regeringen og domstolene) er for ar undgå, at alt magt samles hos en myndighed, som ville kunne føre til magtmisbrug. Ifølge grundloven har dronningen og Folketinget magten til at lovgive i fællesskab. Men sådan ser det jo ikke helt ud i virkeligheden. I praksis er det nemlig regeringen og Folketinget, som bestemmer, hvordan lovene skal se ud. Dronningen skal bare skrive dem under og kan egentlig ikke gøre eller sige så meget mere.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver