Foretag en komparativ analyse og fortolkning af hhv. Henrik Pontoppidans novelle “Ane-Mette” (1887) og Martin Andersen Nexøs novelle “Lønningsdag” (1896). Diskuter desuden hvad der karakteriserer fattiges vilkår i slutningen af 1800-tallet, og hvordan disse afspejles i Det Moderne Gennembruds litteratur.
Indledning
I denne opgave vil jeg foretage en komparativ analyse og fortolke hhv. Henrik Pontoppidans novelle “Ane-Mette” (1887) og Martin Andersen Nexøs novelle “Lønningsdag” (1896). Jeg vil især kigge på den sociale ulighed, da jeg mener, det er det begge forfattere har sat mest fokus på. Desuden har jeg tænkt mig at skrive om hvad der karakteriserer de fattiges vilkår i slutningen af 1800-tallet, og hvordan dette afspejles i Det Moderne Gennembruds litteratur. Jeg kommer ind på hvordan de tidligere nævnte forfattere har haft indflydelse på det daværende samfund og hvordan litteraturen fungerede som en øjenåbner og et sted, hvor man kunne tale frit om hverdagens problemer.
Redegørelse
Den sociale ulighed var en stor del af det moderne gennembrud og fyldte også meget i hverdagen. Den store forskel på underklassen/arbejderklassen og overklassen var tydelig understreget og kom til udtryk gennem mange ting som f.eks. leve- samt arbejdsvilkår, uddannelse, sundhed og rettigheder. I det moderne gennembrud ville man som modreaktion på den tidligere idylliske periode Romantikken sætte uretfærdighed, de fattige og rettigheder under debat. Man bragte altså samfundets problemer frem i lyset og provokerede de rige da man ofte var på samfundets udsattes side. Det kom for det meste frem ved hjælp af litteraturen. Førhen var forfatterene mest fra overklassen da det jo også var overklassens kultur at læse og skrive. De fattige havde ikke meget at gøre der da mange ikke læste så godt også er det svært at bringe brød på bordet ved at læse bøger. Men det moderne gennembruds forfattere var ofte fra samfundets under eller middelklasse, altså de normale borgere. De fik endelig mulighed for at vise hverdagens elendighed og belyse de problemer overklassen med vilje overså af selviske grunde. Henrik Pontoppidan ( “Ane-Mette” (1887)) og Martin Andersen Nexø (“Lønningsdag” (1896)) var to herre fra middelklassen der selv havde oplevet den sociale ulighed og den fattiges liv. De havde derfor begge et godt perspektiv til at skrive disse to noveller, der dengang ikke var langt fra virkeligheden.
Det er gratis at oprette en konto