Teksten ”lønningsdag” tager fat omkring forskellene mellem de rige og de fattige, socialisme kontra kapitalisme. I denne tekst får vi beskrevet, hvad det er der sker i hverdagene. Referat af novellen: Teksten starter med at der er en flok arbejdere, som står udenfor værkejerens hus, hvor de venter på at de kan få udbetalt deres løn. Arbejderne står som sædvanligt, og venter på at værkejeren ville dukke op da han aldrig er der til tiden. Da han så endelig kommer, og skal gøre regnskabet op, kommer hans søn forbi, og lokker værkejeren til stort L'hombreparti (gammelt kortspil) på hotellet. Først siger værkejeren nej tak til tilbuddet da han siger han ikke har nok penge, men sønnen overtaler ham til at vente et par dage med at udbetale arbejdernes løn, for at få råd til at tage til L'hombreparti. Værkejeren vil nemlig have revanche over den lidt anløbne slagter (en person der snyder lidt.) Arbejderne har ikke lov til at indføre et ord, og kan derfor gå hjem uden deres løn til deres sultne familiemedlemmer. Vi får på side 86 sidste linje af vide at der bliver arbejdet med brosten, skærver og trappesten. Man kan sige, at de levede i et ekstremt kapitalistisk samfund, hvor de rige kun blev rigere og de fattige, oftest også kun fattigere. Den sociale arv havde stor indflydelse i modsætning til i dag, hvor man i hvert fald har bedre mulighed for at udvikle sig og avancere både socialt og jobmæssigt op gennem samfundet - uden nødvendigvis at komme fra en ret høj socialklasse. Miljøet i novellen beskriver en barsk verden. Er man fattig er det et hårdt liv, er man rig lever man stort på de fattiges undertrykkelse. Her er en lille reference til et sted i starten af novellen, hvor man bliver opmærksom på, hvor fattigt der er: ”… det kunde se ud, som om man flagede for fattigdommen"(side 86 linje 28.)
Det er gratis at oprette en konto