For hver dag der går, bliver det danske sprog mere og mere penetreret, af hvad eksperterne kalder; Globalisering. Det strømmer ind med referencer og ord fra engelsktalende samfund såsom USA og England. Ord som computer, weekend, e-mail og hotdog er blevet fuldstændig integreret i det danske sprog. Dette fænomen er voksende og kan næsten siges at ødelægge det danske sprog, da oprindelige, danske ord bliver erstattet og helt glemt. Denne tendens findes i mange facetter af vores hverdagsliv. Alt fra menukort, hvor amerikanske bestillinger f.eks. burger og frenchfries til underholdningsindustrien er proppet til randen, med udenlandske referencer. Tænder jeg mit tv, er det svært ikke at støde på engelske film eller realityshows.
Vores sprog i den globaliserede verden er med andre ord under pres. Nogen vil mene, at globaliseringen har gjort verden mindre og afstanden mellem mennesker kortere. Vi deler nu penge, ideer, viden, varer og sprog med hinanden. Vi samarbejder og deler mere på tværs af grænser, hvor mindre lande som Danmark nok har været mere tilbøjelig til at lære nye sprog og forandre det danske sprog. Men vi skal passe på, at vi ikke forandrer det for meget, da sproget er vores identitet og kultur. Det er en del af det, der gør os til danskere.
Det er gratis at oprette en konto