I Dy Plambecks debatindlæg ”Vi har sønderrevet det danske sprog”, skriver Dy om hvordan det danske sprog og demokratiet er ved at uddø, da vi ikke bruger den gave vi har fået. Debatindlægget er skrevet i jeg-fortæller, hvilket betyder at vi ser det i hendes synspunkt. Hun kommer med påstanden, at vores sprog ikke bliver brugt rigtigt og i det hele taget ikke bliver brugt mere. Hun mener også, at vi som danskere ikke udnytter hvad vi har tilfælles i det offentlige rum, nemlig vores sprog. Ved hjælp af billedsprog, giver Dy os et indblik i og en forståelse af hendes tanker og frustrationer. Vores generation er dem, som modsat hendes far har haft mange år i skolen, og flere fremmedsprog med i rygsækken men alligevel ikke vælger at bruge det til noget. Dy sammenligner det danske sprog med bl.a. en sammenstyrtet ruin, et sønderrevet klæde og et kollapsende hus. Dette giver også læseren et indtryk af hvad Dy føler og mener om det danske sprog.
Ved hjælp af appelformen etos, som Dy starter ud med. Får hun en troværdig autoritet, da hun starter sin tekst af med at fortælle om hende selv og at hun er forfatter. Dy fortæller om hvordan hun har styr på sproget og bruger det mere end andre. Dette giver læseren et indtryk af at Dy, ved hvad hun laver og mener. I samme afsnit som Dy gør stor brug af etos, bruger hun ordet ”jeg” i starten af næsten alle sætninger, dette kaldes anafor, og dette giver også en rigtig god supplerende effekt til etos. Etos er ikke den eneste appelform der kommer i spil i løbet af hendes tekst. Da hun også bruger en stor del patos. Dy fortæller bl.a. om at vi bliver snydt af diverse politikere og at det hele er trist og sørgeligt. Da dette påvirker læseren til at blive trist. På den måde kan hun komme tættere på læseren og få læseren til at forstå og føle hendes holdning bedre.
Det er gratis at oprette en konto