1. Redegørelse: Den demokratiske styreform er baseret på individuel deltagelse og repræsentativ lovgivning. Disse to samarbejder ved hjælp af holdninger, meninger, afstemninger og især information. Ved sammensætningen af disse er der især fokus på nyheder, der er et redskab til at oplyse befolkningen om holdninger, begivenheder og lovgivninger, der kommer fra det udvalgte regerende folketing. Dette er eliten. Nyhedsstrømmen, der ud fra dette vil komme, er styringsformen i Danmark blandt andet bygget på.
Berlingske publicerede d. 5 december 2016 af Søren Hviid Pedersen, en artikel om ”Myten om det post-faktuelle er elitens nye våben.” Han beskriver heri, hans syn på de postfaktuelle tendenser, og hvordan han mener, at dette ord bliver udnyttet til at undertrykke anderledes holdninger og idéer. Han forklarer ordet postfaktuel som at værende en fordrejning af sandheden og kritisere brugen af det, ”Måske vi i stedet skulle undersøge lidt mere kritisk, hvad denne kritik af det postfaktuelle rent faktisk går ud på? Det underlige ved politik er jo ikke, at politik skal være sandt, det har vi videnskaben til at afgøre.” Han er kritisk overfor denne sandhedssøgen, da han mener, at det politiske skal ske gennem debat og ikke altid være dokumenteret.
Denne idé om, at alting skal være dokumenteret, mener han er til gode for eliten, da de udnytter det til at underminimere udfordrere og deres angreb på dem. Han beskriver dette således, ”Idéen om det postfaktuelle er således blevet et våben i hænderne på de eliter, der føler deres magt truet af de her postfaktuelle opkomlinge, der vover at udfordre deres magtpositioner.” Meningen med at diskutere er ikke altid for at finde sandheden, mener han, for hvis alt skulle være hundrede procent faktuelt korrekt, ville samfundet kunne behøves at være ledt af eksperter, der netop havde denne korrekte viden, og hverken demokratiet eller dets borgere, ville der være brug for.
Det er gratis at oprette en konto