Brexit: Vælgerholdninger og Leave-kampagnens argumentation

Den Europæiske Union, er et samarbejde mellem en lang række af europæiske lande. Et af dem har været Storbritannien, som har været medlem af EU siden 1970´erne. Dog begyndte dig at vokse sig en større og større gruppe af brittere der er skeptiske overfor EU i Storbritannien. Og det blev starten på en kæmpe debat og valgkamp mellem ”Remain kampagnen” og ”Leave kampagnen”. Begge sider var meget fast besluttede om at vinde, da hver side mener at deres kampagne kommer til at resultere i det bedst mulige for deres land. Brexit har stor betydning for EU’s fremtid, da de risikerer at miste deres største militærmagt og andenstørste økonomi.

Situationen er meget interessant, da det kan betyde meget for ikke blot Storbritanniens fremtid, men også de andre EU landes.

Opgaveformulering

Undersøg sammenhængen mellem vælgerholdninger til Brexit-afstemningen i juni 2016 og leave-kampagnens argumentation med udgangspunkt i bilagene. Inddrag i denne forbindelse overvejelser om modernitetstaberhypotesen og identitetstab og velfærdsstatens erodering som følge af globaliseringen.

Besvarelse:

Hvis man observerer valgresultaterne af Brexit på bilag A, kan man se at de grupper som er negativt påvirket af globaliseringen, har stemt på at forlade unionen. Mens den gruppe af befolkningen, hvor globaliseringen har en positiv virkning på deres liv, har stemt på at forblive i unionen. Der er nemlig en tendens i Europa blandt ældre og kort uddannede med en lav indkomst, som lever i udkantsområder i landet til at stemme på ”Leave” siden. Landet har altid været meget konservativt, og har altid været meget EU kritiske. Men da valgresultaterne endte med at blive så tæt siddende, opståede der stor kritik omkring valget. Et eksempel er de højre nationale partier som ønsker ændringer i politikken, økonomien og indvandring. Deres argumenter bliver kritiseret af den modsatte part med, at landet kommer til at miste flere penge, og at der bliver snydt med tallene. F.eks. går de til valg med at de vil give 130 millioner af de penge de sparer på britiske hospitaler. Dog viser det sig jo bare, at de 130 millioner slet ikke eksisterer, og er derfor en ren fantasi. Derfor er mange mennesker begyndt at kalde disse partier for det der kaldes ”populister”. Hvilket er et ord der typisk bruges i en negativ sammenhæng, da det er folk som påstår at de ”kæmper for folket”, men som typisk kommer med urealistiske løsninger.