Jeg løb hurtigere end min egen skygge, men stadig kunne han følge med. Den mørke skov var mit bedste bud for at komme væk. Jeg løb mellem alle træer for at se om jeg kunne miste ham. Han kom nærmere og nærmere, og jeg begyndte at blive udmattet. Kulden hjalp ikke, jeg rystede som en gammel mand med rystesyge. De høje træer skabte en lille gyde, der var så lille som et musehul. Jeg kastede mig ind i gyden, med ham lige i hælene på mig. Jeg landede hårdt på det våde mudder, og det skvulpede op i ansigtet på mig. Manden bag mig stoppede op, og startede at råbe. Jeg lyttede i få sekunder til den grusomme råben, derefter fortsatte jeg. Gyden blev mindre og til sidst sad jeg i et hjørne dækket til med mudder og blade. Jeg kunne høre mandens store skridt gå rundt i en halvcirkel omkring mig. Han fløjtede en utydelig melodi der mindede om en kirkesalme. Pludselig ringede min telefon, den vibrerede ukontrolleret, og min ringetone skrålede på fuld gas. Jeg kunne ikke gøre mere.
Det er gratis at oprette en konto