Naturens ro og personlig refleksion

Det bedste er når man sidder ude i naturen og høre på fuglene synge.

Hører på hvordan de snakker til hinanden og dufte når vindens sus kommer omkring næsen på en og man dufter den stærke lugt af gran træerne.

Mens varmen omkring en bliver til sved og man mærker svedet glide ned.

Det bedste er når man sidder for sig selv i det bløde mus og tænker på en masse gode oplevelser man har haft, imens man kigger ud over bjerg bugten med en flot sol nedgang og lytter til havet. Her ude i naturen er der ingen der bestemmer over en, man er kun sig selv og ingen larm af ens mor og far der er sure over de mindste ting.

Når jeg sidder med ryggen lænet op mod det tykke grantræ, som sagtens kan være flere 100 år gammelt, er det som om min verden sætter sig på plads og falder til ro. Jeg bliver rolig og træt, og falder som oftest tit i søvn midt i alle mine tanker, og et par timer efter vågner jeg op og ser mig omkring hvor jeg ser masse af flotte rådyr og kid, de græsser i skovkanten, vejen ned mod vandet. Og ser haren kom springende forbi og ser sommerfuglene flyve forbidt omkring en.