Betragter man Venus med en almindelig kikkert, vil man opdage at kun en del af planeten er belyst. Kikkerten afslører at Venus har form som en halvmåne, man siger at Venus viser faser. Dette halvmåne-agtige udseende forandrer sig løbende. Det har haft enorm historisk betydning. Det var den italienske matematiker og fysiker Galileo Galilei, der i 1610 optagede Venus' faser. Ved at følge halvmåneformen af Venus over længere tid kunne Galilei vise, at vores naboplanet vandrede omkring Solen, og ikke, som aristotelikerne og kirken sagde, omkring Jorden.
Formålet med denne øvelse er at vise, at man ved at betragte Venus' faser kan afgøre, om det heliocentriske eller det geocentriske verdensbillede giver den bedste beskrivelse af verden.
Ifølge det geocentriske verdensbillede bevæger Venus sig (ligesom Solen osv.) i en cirkelbane rundt om Jorden.
Hvis dette er sandt, hvad skal der så gælde om afstanden mellem Venus og Jorden?
Ifølge det heliocentriske verdensbillede bevæger Venus sig (ligesom Jorden osv.) i en cirkelbane rundt om Solen.
Hvis dette er sandt, hvad skal der så gælde om afstanden mellem Venus og Solen?
Forestiller vi os en kæmpe trekant udspændt af Solen, Jorden og Venus, vil den ene side i trekanten have længden 149,6 mio.km (nemlig afstanden mellem Solen og Jorden1), og opgaven er at bestemme de to andre sider. For at kunne gøre det skal vi udover Venus's fase kende vinklen mellem Solen og Venus set fra Jorden (vinkel J på figuren til højre). Vinklen mellem Solen og Venus kan måles med et sigteinstrument, hvis begge himmellegemer kan ses samtidigt (man kan faktisk godt se Venus om dagen, hvis man ved, hvor man skal kigge).
Det er gratis at oprette en konto