Der var også modstand mod Kopernikus' system fra videnskabelige kredse. Mest kompetent fra Tycho Brahe. Han konstaterede, at selv med den høje nøjagtighed, han arbejdede med, kunne han ikke måle den parallakse, der måtte være der, hvis Jorden gik rundt om Solen. Tycho Brahe udelukkede den mulighed, at parallaksen kunne være mindre end ½ bueminut, med det argument, at han mente at kunne iagttage, at nogle lysstærke stjerner havde synlig udstrækning. Derfor ville de, hvis deres parallakse var under ½ bueminut (dvs. stjernerne var meget langt væk).
Kepler
Kepler startede med at beregne Mars' bane ud fra Tycho Brahes omhyggelige observationer. Han fandt ud af, at den ikke var helt cirkelformet, men snarere svagt elliptisk. Så begyndte Kepler et hektisk arbejde med beregninger og tabeller af vort solsystem. Herved nåede han frem til sine tre berømte love. Hans matematiske model var heliocentrisk, men cikelbanerne i det kopernikanske system blev hos Kepler erstattet af ellipser med beskeden fladtrykning. Keplers værk var imidlertid lige som Kopernikus' teori så indviklet matematisk.
Newton
Det følger af Newtons tyngdelov, at både Solen og Jorden bevæger sig i ellipseformede baner med et fælles brændpunkt i det fælles tyngdepunkt. På grund af Solens altdominerende masse, er Solens bevægelse dog af forsvindende betydning i forhold til Jordens. Newton troede også, at tyngdeloven gælder for fixstjernerne; men målenøjagtigheden var ikke stor nok på hans tid, til at han kunne se det. Newton gav altså et vægtigt teoretisk argument for, at det er Solen, der står (næsten) stille, og Jorden, der bevæger sig.
Det er gratis at oprette en konto