Naturvidenskabsmænd, der kommer med nye synspunkter, må ofte kæmpe for disse synspunkter internt i forskermiljøet. Naturvidenskabsmændene i renæssancen måtte yderlige kæmpe med problemer af kirkepolitisk art.
Gør nærmere rede for kirkens generelle modvilje mod Galileo Galileis arbejdsmetoder og interesse for himmellegemernes bevægelse.
Vurder hvilke tendenser i renæssancen, der kan have medvirket til Galileis måde at udforske naturen på.
Problemstillinger
Hvilke arbejdsmetoder brugte henholdsvis Aristoteles og Galilei? Og hvad var reaktionen på Galileis metoder?
Hvordan adskiller Galileis og det kopernikanske verdensbillede sig fra Aristoteles’ og kirkens?
Hvorfor kunne kirken ikke acceptere et anderledes verdensbillede, og hvad var konsekvenserne for nytænkning inden for naturvidenskab i forhold til kirken - og omvendt?
Konklusion
Aristoteles var naturfilosof. Dette betyder at han observerede naturen og filosoferede om den, og byggede konklusioner ud fra dette. Naturfilosofferne og dermed også Aristoteles mente ikke, at man konkludere noget om naturen på baggrund af eksperimenter, da dette ville svare til at skabe en efterligning af naturen der ikke var til at stole på.
Galilei derimod var naturvidenskabsmand, dette betyder han arbejdede ud fra den hypotetisk deduktive metode/den naturvidenskabelige metode (som er den metode vi også bruger i dag), hvilket medførte at Galilei i modsætning til Aristoteles lavede eksperimenter. Derudover havde Galilei en kikkert. Galilei var ikke den første der havde dette, men den første der vendte den mod himlen. Metoder som disse var langt fra normen. Ikke kun kirken var imod hans metoder. Galilei kunne ikke engang overtale andre naturvidenskabsmænd til at kigge i hans kikkert.
Det er gratis at oprette en konto