Børnelitteraturens grænser: kønsroller og kulturarv

Hos de fleste mennesker er barndomsårene de år, hvor man er særlig tilbøjelig til at følge samfundets pibe uden at reflektere mere over sin tilværelse end nødvendigt. Man efterligner, afspejler og tager del i den kulturarv, som man er opvokset i. Dette er ganske normalt ifølge den svenske teaterinstruktør, Sofia Jupither, som i den norske avis, Aftenposten, fik oversat sit opråb til norsk i 2013. Hun mener nemlig, at de klassiske eventyr, som vi alle elsker, påvirkes af en kulturarv, der influerer børn og pålægger dem negative værdier. Hun tager udgangspunkt i det klassiske værk ”Folk og røvere i Kardemomme by” skrevet af Thorbjørn Egner i 1955, som traditionelt fremstiller kønsroller, der strider imod den nutidige, vestlige perception af et ideelt samfund. Det er dette aspekt og sådan noget som dårligt sprog, der idealiseres gennem børnelitteraturen; men hvorfor er det, at vi idealiserer værdier, som skader barnet? Er det ikke på tide, at vi lægger de klassiske værker på hylden og skriver børnelitteratur, som passer til nutidens samfund?

Sofia Jupither stiller, med kæmpe forundring, de samme retoriske spørgsmål til det norske samfund, som efterfølgende har bredt sig ud til Sverige og dernæst Danmark. Efter en tur i teateret med sin snart 8-årige søn er hun overbevist om, at vi befinder os i et idealiseret samfund, hvor både voksne og børn ubevidst tiltales af negative værdier, som forstærker kønsroller. Hun mener, at vi påvirkes så naturligt, at vi nærmest ikke lægger mærke til det; for da røverne i Kardemomme by beslutter sig for at røve et damemenneske, og det netop lykkedes dem, kigger hun rundt i salen, og ”jeg ser omkring 300 børn som ler og klapper i hænderne. Ligesom mange voksne ler og klapper i hænderne, og jeg overvejer, om jeg mon har forladt mit elskede Norge og havnet i en fantasiverden. (ll. 27-30)” Det lykkedes røverne at røve et damemenneske, hvis formål er at lave mad og gøre rent for dem. Citatet sætter et fokus på den kulturarv, som børn tager med sig i voksenlivet. En kulturarv, der dikterer, at kvinder hører til køkkenet og mænd, der udfører heltegerninger, bliver en del af samfundet og belønnes med en kone.