Børnelitteraturens grænser og kønsroller

I uddraget fra avisen Aftenposten den. 8 januar 2013 ”Kardemomme by skader børnene” diskutere den svenske teaterinstruktør Sofia Jupither om emnet børnelitteraturens grænser. Jupither mener blandt andet at vi bør tænke over hvilken tid litteraturen er skrevet i, men også hvad der bliver vist frem for børn og hvordan man formidler det til dem. Sofia Jupither mener at, de klassiske eventyr, som vi jo alle elsker, påvirkes af en kulturarv, som influerer børn og det indebær negative værdier. Jupither tager udgangspunkt i værket ”Folk og røvere i Kardemomme by” som er skrevet af Thorbjørn Egner i 1955, hvilket fremstiller de meget traditionelle kønsroller, som bevæger sig imod det nutidige ideelle samfund. Det er i dette aspekt og den måde hvor sproget er dårligt, der idealiseres gennem børnelitteraturen. Men hvorfor er det vi fremstiller disse værdier, som skaber barnet? Det må da være på tide at vi lægger fortiden bag os, og skriver passende værker som hører bedre til i nutidens samfund?

Disse retoriske spørgsmål er også nogle Sofia Jupither stiller med stor forundring.

Efter teaterturen med Sofia Jupither og hendes 8-årig søn er hun klart overbevist om, at vi befinder os i en idealiseret samfund hvor både børn og voksne tiltales af negative værdier som forstærker den gammeldags tankegang vi har om kønsroller, det er bare ikke altid at det bevidst sker. Jupither mener nemlig at vi påvirkes så naturligt, at det ikke er til at lægge mærke til. Under teaterstykket er der en scene hvor de beslutter at røve en kvinde, hun ser rundt i salen og ”jeg ser omkring 300 børn som ler og klapper i hænderne. Ligesom mange voksne ler og klapper i hænderne, og jeg overvejer, om jeg mon har forladt mit elskede Norge og havnet i en fantasiverden” (side. 1 linje. 27-30) De røvede damen, som har formålet at lave mad og rydde op derhjemme. Dette citat er yders vigtigt da børnene klart tager noget til sig af det, og med vider i sit voksenliv. Den kulturarv børnene tager med sig er en kulturarv hvor kvinderne er i køkkenet og mændene er heltene, og bliver belønnet med en kone. ”Mænd kan ikke gøre rent eller lave mad. Kvinder bliver glade af at opvarte mænd og kræver ingenting til gengæld bortset fra en lille rose i ny og næ.” (s.2 linje.44) Hele måden det bliver opstillet på kan godt tyde, at Sofia Jupither følger sig krænket og stødt, da kvinderne har kæmpet sin kamp for ikke at være underlagt mænd.