De seneste par år har der været vældig stor debat om børnelitteraturens grænser, om hvorvidt og hvad man kan tillade sig at skrive. Vi er alle opvokset med disse børnelitteratur, hvor Pipi Langstrømmes far hedder negerkongen, men bør dette sprog ændres på grund af debatter? I artiklen ”Kardemomme by skader børnene”, udgivet den 8. januar 2013 i Aftenposten, fortæller Sofia Jupither, at børnelitteraturen skader børn, og giver et forvrænget syn på den virkelige verden. Sofia Jupither mener, at det er på tide at ligge de 100 år gamle børnelitteratur på hylden og bevæg os ind i 21. århundrede. I uddraget fra Information.dk den 11. januar 2013 ’’Er børn ligesom aber’’ diskuterer Anita Brask Rasmussen emnet om børnelitteraturens grænser. Hun mener, at man skal tænke over, hvilken tid litteraturen er skrevet i, men også at man skal tænke over, hvad man formidler til børn.
Børnelitteratur anses for at være en vigtig del af børnenes forståelse, læring, oplevelse og udvikling. Børn elsker at få fortalt og læst historier, hvilket resulterer, at de suger alt information til sig. Når jeg tænker tilbage, hvad den litteratur jeg fik læst op, handlede om, gik det op for mig, at det egentlig er ret tankevækkende, hvad de handler om. Emil fra Lønneberg drak som 8-årige. Pippi Langstrømme boede alene, samtidig med at myndighederne var efter hende. Anders And bankede sine nevøer. Kasper, Jesper og Jonathan kidnapper kvinder og stjæler fra deres landsby. Det er disse ting, som er handlinger i børnelitteratur tilbage i min barndom. Det er, hvad min generation er vokset op med. Alt denne litteratur har påvirket eller været med til at danne en på en eller anden måde, men burde det være sådan nogle rollemodeller vi bør se op til?
Det er gratis at oprette en konto