Jeg har endelig besluttet mig for at fortælle dig hvad der skete for 8 år siden. Har ikke haft modet til at fortælle nogen om det før nu men det hele startede med Pierre Anthon, han sad oppe i det forbandede træ hver eneste dag og råbte ligegyldige ting til os, som bare fik os til at føle som ingenting og ironisk nok også ligegyldige. Men det ville vi ikke finde os i, vi ville bare have glade dage, hvor vi ikke skulle bekymre os om noget.
Klassen blev samlet så vi kunne finde ud af hvad vi skulle gøre, vi kom frem til at vi skulle vise ham at der var ting som betød noget, at alt var ikke ligemeget. Jeg fortryder den beslutning vi tog i dag, jeg havde aldrig gået med på ideen hvis jeg vidste hvad der ville følge med den af konsekvenser, men det virkede så uskyldigt hvad vi gjorde.
Jeg føler at jeg har brug for at fortælle til en hvad der skete så derfor skriver jeg det ned. Vi besluttede at lave dyngen af betydning, alle skulle opgive noget der betød meget for dem og ligge det i en bunke men det løb hurtigt løbsk vi gik fra en uskyldig ting som Gerdas sandaler, selvom det havde stor betydning for hende, til levende dyr, døde ting og kropsdele. Efter hver eneste ting der blev taget fra folk ville dem der havde mistet noget have hævn og gøre det værre for en anden.
Det er gratis at oprette en konto