Analyse af H.C. Andersens 'Den lille pige med svovlstikkerne'

Den handler om en lille pige som tager ind til byen for at sælge sine svovlstikker, da hun løber over en vej og taber hun den ene af hendes sko og den anden bliver stjålet af en dreng der råber at han ville bruge den som vugge til når han for børn. Der er ikke nogen der køber svovlstikkerne og det er rigtig koldt, hun kan ikke tage hjem, før hun har solgt alle svovlstikkerne, ellers bliver hendes far vred og han kan finde på at slå hende. Hun besluttede sig for at tænde en af svovlstikkerne, hun fik varmen og nogle af de dejligste minder frem da svovlstikken gik ud var minderne væk, igen tændte hun flere af svovlstikkerne og endnu engang får hun det rart indtil de slukkede igen. Til sidst besluttede hun sig for at tænde hvad der var tilbage, da hun tændte de sidste svovlstikker så hun igen sin mormor, hun sagde til mormor at hun skulle tage hende med. Mormoren løftede den lille pige og op på sin arm og fløj i glans så højt, så højt og der var ingen kulde, ingen hunger, ingen angst. Nytårsmorgen lå der et lig af en lille pige med nogle tændte svovlstikker.