Progressiv skat og ældrebyrde i samfundsøkonomien

Hvad viser figuren om den sociale omfordeling i de viste lande?

På figuren ser vi før og efter Velfærdsstaten er trådt ind.

Op af y-aksen ses Gini-koefficienten for disponibel

Indkomst (efter skat og sociale ydelser), hen af x-aksen

Ses Gini-koefficienten for markedsindkomst (før skat og

Sociale ydelser).

Hvis vi ser på landet Belgien, kan vi se at uligheden før

Skat og sociale ydelser ligger på omtrent de 0,5%,

det ikke helt ubetydeligt da den er meget høj.

dog efter skat og sociale ydelser (disponibel indkomst)

er Gini-Koefficienten næsten ligeså lav som Danmarks på

de 0,25% ca. Dette viser et skattesystem hvor

Belgien betaler forholdsvist meget i skat, men også får

mange sociale ydelser og dermed har en god social

omfordeling af ydelserne.

Hvordan kan et meget progressivt skattesystem (med høj topskatteprocent) tænkes at kunne dæmpe den økonomiske udvikling?

Et progressivt skattesystem fungerer ved at trække flest penge ud af dem der tjener mest, og med det, har vi i Danmark og mange andre lande, store virksomheder og fabrikker der skaber arbejde, jobs og vækst bl.a. ved import/eksport markedet som vores BNP er meget bevokset på da vi er meget centralt liggende i EU.

Konsekvensen for et ”overdrevet” progressivt skattesystem er at vores arbejdspladser og eller arbejdsgivere ved et forøget progressivt skattesystem ikke kan vokse en virksomhed, simpelthen fordi det meste af indkomsten går til statskassen.