Romantismen opstod som modreaktion til biedermeierkulturen fra ca. 1830-1870. Dyrkelsen af den æstetiske skønhed har ikke længere karakter af harmonisøgen, men omhandler nu individet som noget uharmonisk, erotisk og interessant. Ordet ‘interessant’ dækker over fænomener der udgør mere end dagligdags oplevelser. Derudover bliver det spidsborgerlige værdier regnet som værende snæversynet og ordinært. Digtet ”Paa Sneen” af Emil Aarestrup fanger essensen af perioden, med en balance mellem erotikken, kaosset og individets varierende jeg’er. Digtets komposition består af 10 strofer opbygget af 4 verslinjer med rimfølgen ABCB - strofe 2: ”I eventyrlig Skjønhed, Krystalklar, straalte Staden, Og som et magisk Luftsyn, Blændede Slotsfacaden”. ”Paa Sneen” følger en førstepersonsfortæller der iagttager en kvinde gå gennem byen i vinterhalvåret – strofe 1: ” Hvor Sneen laae, den hvide, Belyst af Nattens Maane, Jeg saae dig hastig skride”. Hans beskrivelse af kvinden giver et indblik af fascination og begær – strofe 2: ”I eventyrlig Skjønhed, Krystalklar, straalte Staden, Og som et magisk Luftsyn”. Jegets beundring af kvinden bliver iscenesat på en lyrisk og poetisk måde. Dvs. at der benyttes usædvanlige ordstillinger samt stemningsmættede og følelsesladede ord og beskrivelser – hvilket står i kontrast til hverdagssprog/talesprog. Dette ses bl.a. også i strofe 3: ” Om dine hænder vandt sig, muffen, den lykkelige” og i strofe 4: ” Dit Aandepust, usynligt, ellers som Rosenduften”. Det er en poetisk præget skrivestil, da den adskiller sig fra hverdags udsagnene.
Det er gratis at oprette en konto