Analyse af 'Paa Sneen' af Emil Aarestrup

Analyse af digtet:Digtets titel er ”Paa sneen”, det er skrevet af Emil Aarestrup og udgivet i en digtsamling af selvsamme person i år 1838.

Fortælleren og jeg’et er i dette digt selvsamme person. Digtet er sammensat af 10 strofer med 4 linjer pr. strofe. Digtet er tilmed lyrisk komponeret, den lyriske komposition tager udgangspunkt i den hyppigt brugte rimstilling, hvori det er den 2. og 4. linje i hver strofe der rimer, via enderim. Denne rimstilling kan bedre forstås ved den lyriske betegnelse, nemlig: A – B – C – B. Det er en naturlig tendens, at man som læser bemærker de rimende ord yderligere, der kan derfor gemme sig et skjult motiv i, at afsenderen har valgt, at konstruere to strofer med skygge som enderim. Dette kan skyldes, at han i særdeleshed vil have, at man lægger mærke til netop dette ord. Hvis teksten skulle opdeles i afsnit, vil jeg navngive og inddele afsnittene således: Strofe 1-2: Forklarende indledning(med fokus på omgivelserne) - strofe 3-6: Iagttagelsen af kvinden og hendes skygge – strofe 7-8: Den mandlige hovedkarakters skygge – strofe 9-10: Interaktionen (skyggerne mødes).

Historien strækker sig over en meget kort tidsperiode, om natten eller aftenen, højst sandsynligvis et par minutter, dette formoder jeg, eftersom jeg kan konkludere, at handlingen er kronologisk. Handlingen finder sted i en by, muligvis København eller Christiania(kendt som Staden i folkemunde), hvilket jeg kan tyde ud fra følgende citat fra teksten: ”Krystalklar, straalte Staden,”. Som det kan aflæses af titlen, men også i selve digtet, er der en stor mængde sne, dette er således også ensbetydende med, at handlingen i teksten udspiller sig i de kolde vintermåneder. Billedsprogligt er der i dette digt mange gode eksempler, strofe 3 er et rigtig godt eksempel, som påviser mere end et billedsprogligt virkemiddel: Dit Aandepust, usynligt - Ellers som Rosenduften, -Nu strømte gjennem Sløret - En Sølvsky ud i Luften. I denne strofe bliver kvindens åndepust sammenlignet med en sølvsky og duften af rose. Der forekommer også en metafor i 5. strofe:”paa det bløde Teppe”, det er selvfølgelig en nødvendighed, at have konteksten in mente, dette tæppe er et billede på sneen, som i dette poetiske sammenhæng portrætterer, hvad man kunne forestille sig, være et smukt uberørt areal med ligeledes ubetrådt sne. Jeg vil mene, at det gennemgående tema i dette digt må være ulykkelig kærlighed, dette er ikke overraskende når man tænker på samtiden i det litterære perspektiv. Den ulykkelige kærlighed, er i digtet båret af jeg’et, som længes efter denne kvinde, men må indfinde sig med nogle (ukendte) restriktioner, som kun gør mødet mellem jeg’et og forelskelsen mulig igennem deres skygger. Disse restriktioner er holdt til skjule for læseren, men jeg kunne forestille mig, at jeg’et skammer sig over sit ydre, og derfor ikke vil tillade, at andet end deres skygger skal mødes(Skønheden og udyret). En anden mulighed, som også danner grundt for et potentielt budskab, ligger i teorien om, at det er den forbudte kærlighed som forbeholder disse to individer at mødes ved ansigt, istedet for skygge.