Selvom det kan synes paradoksalt, elsker vi det gys og skrækscenarie som fiktionen af en gyserfilm kan udløse i os. Selvom vi godt er klar over, at de overnaturlige væsner og forføriske sjæle ikke findes, bliver vi ved med at søge grænsen mellem den eksistentielle angst og den specifikke frygt. Vi stiller frivilligt op i biografen og betaler dyrt for en billet, for at se en film, vi udelukkende ved vil have fatale konsekvenser, når vi går ud af døren igen. Glædeligt strømmer vores ben ned mod den lokale boghandler, hvor vi efterfølgende bruger adskillige timer på at læse en fiktions-gyserhistorie. Men når bogen lukkes melder den specifikke frygt sig. Har vi som mennesker virkelig brug for at se frygten i øjnene – eller er gys blot underholdning? Genren er noget helt specielt, og vi tør næppe at udforske den, men vi gør det alligevel. Gennem tiden har et utal af grusomme historier præget os mennesker. I retninger, hvorved det positive medføres – men også en anden grad for frygt. En frygt som genskabes og reflekteres til det virkelige liv. Som følger af det vil jeg komme nærmere ind på hvad og hvordan blandt andre Ali Abbasi, Rikke Schubart og en overbevist ”ikke-fan-af-genren” Morten Nielsen fremsætter deres holdninger til genren i åbent forum.
Det er gratis at oprette en konto