Under kastanjen

Under kastanjen

Disposition

Indledning i stilehæftet

En egoist

En trang

”Du er ikke min far”

Hatten

Under kastanjen

Han kan se at hun rejser sig, tager sin slidte skoletaske over ryggen, og trasker hjemad. Der er noget der trækker i ham. Han har lyst til at følge efter hende, snakke med hende. Han har lyst til at være en del af hendes liv igen. Hun er en del af ham og han er en del af hende. Det er lidt over 8 år siden han forlod Siri og hendes mor, men han husker dagen så tydeligt som var det i går. Det var lillejuleaften og han skulle lige ud og købe en pose mandler og en skummetmælk i Netto, da en pludselig indskydelse på vej hjem fik ham til at køre direkte forbi indkørslen til deres hus og bare fortsætte. Hvor han var på vej hen, var han ikke klar over, han skulle bare væk. Han havde fået nok af familielivet, af det store ansvar der lå i at være far og nu ville han væk fra det hele, starte på et nyt liv uden kone og børn. Han vidste at det var utroligt egoistisk og at han var et dumt svin, men han tænkte at han blev nødt til at gøre det. Nødt til at starte på en frisk, ellers ville han aldrig blive rigtig lykkelig, følte han. Men han blev klogere. ’Det vilde singleliv’ var ikke hvad han havde forestillet sig, og den dårlige samvittighed nagede ham mere og mere for hver dag der gik. Samtidig voksede et enormt savn, og det blev kun større og større. Det var et savn efter hans kone, selvfølgelig. Men mest af alt et savn efter den datter, han elskede mere end livet. Han begriber ikke hvordan han nogensinde har kunnet finde på bare sådan at stikke af, for han har aldrig villet gøre hende ondt. Han har stået og set på sin datter sådan her de sidste to år. Sådan har han fulgt med i hendes liv. Set hende vokse, set hende ændre stil, set hende have forskellige kærester og veninder med herop. Betragtet hende. Han er tom indeni, det har han været længe. Selvfølgelig har han tænkt på at komme hjem igen, det er jo det han har allermest lyst til i hele verden. Men han ville ikke kunne kigge sin kone i øjnene igen, efter hvad han har gjort mod dem. Han ønsker at han kunne skrue tiden tilbage, så ville han aldrig have forladt dem. Hvis bare han dengang havde vidst hvor heldig han var, så havde han jo aldrig gjort det.