Den kolde forårssol lyser hendes smalle ansigt op. Tårerne triller langsomt ned af hendes blege kinder. Hendes øjne er helt blanke og hendes læber er frosne som is. Pludselig kigger hun på ham. Han vender hurtigt sit ansigt hen mod den anden ende af skolegården. Langsomt vender han sit hoved hen mod hende igen. De kigger nu begge to hinanden dybt ind i øjnene. Langsomt tager han et par små skridt hen mod hende. Da han endelig når frem, sætter han sig langsomt ned på bænken. Hun giver et lille smil på læben, og kigger ned i jorden igen.
Efter tre minutter midt i stilheden, spørger Siri så:
”Hvad hedder du?”
Han svarer med en frejdig stemme: ”Kasper, hvad med dig?”
”Siri”, sagde hun, og tørrer sine øjne med den blide hånd.
Efter et øjebliks stilhed, siger Kasper så:
”Jeg har holdt lidt øje med dig på det seneste”
”Jamen, hvorfor har du det?”
”Fordi at det ikke ligner at du har det så godt”
”Jeg ved godt at jeg ikke ser så glad ud, men det er der en grund til”
Siri tager en dyb indånding af den kolde luft og kigger op mod himlen.
”Jo ser du, for tre uger siden blev min far indlagt på hospitalet. Lægerne mente at det var noget med hans hjerte at gøre. For ca. lidt over en uge siden fik han hjertestop.”
Det er gratis at oprette en konto