Det kunne måske have noget med Arne at gøre. Stærk var han ikke,men klog som en ugle, det var han. Måske kunne det virkelig have noget med ham at gøre…
De havde haft et skænderi, ikke et specielt stort et, bare et helt almindelig kæreste skænderi. ”jamen Siri, hvad er det du ikke kan acceptere ved mig?” ”Åh Arne, du vil jo ikke forstå det jeg prøver at sige til dig.” ”Men du har jo ikke prøvet at fortælle mig det, med ord, kun breve.” ”Arne!”,sagde hun i et højt tonefald. ”Jeg har et ikke lyst til at have et forhold som dette.” ”Hvis du nu prøvede at fortælle mig hvad det er jeg gør forkert, så kunne det være at jeg kunne gøre noget ved det.” ”Arne, jeg… ÅRHH!” Hun snurrede rundt på sin fine hæl og løb væk. ”Siri” mumlede Arne fortvivlet. ”Hva så makker, det gik vist ikke helt som planlagt hva?” Arne kiggede over mod biologi opgangen, dér stod den rødhårede knægt. Han var muskuløst opbygget, men kvik var han ikke. Det var Magnus, den lede rotte fra niende klasse. ”Magnus, bland dig uden om.” De stod længe og kiggede på hinanden, lige indtil en ny velkendt stemme dukkede op. Stemmen tilhørte Sigurd. ”Magnus lad nu knægten være.” Magnus kiggede på Sigurds sorte hat, i stedet for på Sigurd. ”Går du stadig væk med den flotte hat?”, spurgte han ironisk. ”Min hat har ikke noget med at du driller en mindre årig at gøre.” ”Hmf, fint nok Sigurd, så lader jeg ham være.” Magnus gik væk med lange hurtige skridt. Sigurd vendte sig om for at gå og i det samme kom Karl svedende og løbende hen imod Arne.”Arne hvad laver du? Vi har altså time!”, næsten råbte Karl. ”Rolig nu Karl, jeg kommer lige om lidt, jeg skal lige sige tak til Sigurd.” ”Hvem Sigurd? Der er ikke andre end os to.” Arne kiggede forvirrede rundt, han var der slet ikke.
Det er gratis at oprette en konto