”BARNDOM” er et knækprosadigt hvilket man kan se i den ydre komposition. Det betyder, at man finder det digteriske i den måde, verslinjerne er sammensat på. Altså har det at teksten netop ikke er skrevet som prosa, men brudt op i verslinjer stor betydning for opfattelsen af digtet. Og derfor har jeg også mest fokus på lyriske virkemidler, som rytme, klang og sproglige billeder, da der ikke ellers er taget brug af faste mønstre (rim)
layout/komposition:
jeg har valgt at undersøge modstillingen af det nære og det fjerne i ”BARNDOM”. Det er ikke en modsætning, som bliver italesat direkte, og den opstår først et stykke inde i digtet. Jeg har derfor startet med at analysere opbygningen.
Den ydre komposition i digtet ”BARNDOM” består af 27 verslinjer, som er én lang strofe. Formen er fri. Det betyder, at det er opdelingen i forskellige verslinjer, der afgør forholdet mellem de forskellige udsagn i digtet og giver struktur. Mange af verslinjerne er i sig selv uskyldige og hverdagsagtige i første del af ”BARNDOM”. Hænderne, der bliver stukket frem, søsteren, der hopper utålmodigt, og jeget, der venter på sin tur, kunne alle være del af en helt anden scene, hvor børnene i stedet for slag fik slik. Sådan er det ikke, og vi ved fra starten af digtet, at det er en grum scene med ”EN FAR MED EN KØLLE” (v. 1), der helt klart er ved at tæve børnene.
Det er gratis at oprette en konto