”Min barndom i helvede”, er en dokumentarfilm og blev udgivet i 2012 af instruktør, Mette Korsgaard.
Filmen foregår i nutidens Danmark og blandt det laveste lag af samfundet. Handlingen går på, at Lisbeth Zornig, som er formand for børnerådet, har brudt den sociale arv og udforsker sin fortid, for at finde ud af, hvordan det kunne ske. Hun dykker helt ned i bunden af det danske samfund, hvor hun bl.a. opsøger sin mor, søskende, stedfar og plejeforældre.
Hendes tre brødre er alle mærket hårdt af deres opvækst, hvoraf den ene har begået selvmord. Da Lisbeth selv har rygsækken fuld af erindringer om ubehagelige episoder, som vold og seksuelle overgreb fra stedfaderen Jan, opsøger hun ham til sidst, hvor hun er skeptisk over, hvordan han så volden i hendes barndom som nyttig, og hvordan han ikke kunne skelne mellem rigtigt og forkert. Ligesådan konfronterer hun sin mor i slutningen af filmen, som indrømmer sin manglende forældrerolle i Lisbeths barndom.
Konflikten i filmen handler om, at Lisbeth er brudt ud af den sociale arv, men stadig ikke har fået svar på, hvordan det præcist skete, og hvordan både familien og myndighederne kunne lade det ske.
Kilderne i filmen dækker over de centrale personer i Lisbeths liv. Vi følger hende, når hun besøger sine pårørende, hvor hun udspørger dem om sin barndom. Derfor hører vi både historien fra søskende, mor, far, stedfar, plejeforældre, folkene fra børne- og behandlingshjemmet og Lisbeth selv. Dette danner et meget fuldendt indtryk, da vi får historien fra mange forskellige perspektiver.
Det er gratis at oprette en konto